Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021-7259
Doknr.
Dato
28-12-2021
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg har d. 1. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 373 (alm. del) til indenrigs- og boligministeren. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 373:
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af Indenrigs- og
Boligministeriets analyse ´Afrapportering om betalingsforpligtigelse og
kommunale incitamenter´ i BOU den 30. september 2021 oversende et
notat, der på baggrund af eksisterende data og analyser viser udviklingen
over tid for så vidt angår, hvor kommunerne placerer deres borgere - dvs.
hvorvidt der over tid f.eks. ses en øget hjemtagning af egne borgere til tilbud
inden for egen kommune?
Og er ministeren i forlængelse af den løbende monitorering af området
vedrørende placering af borgere i specialiserede tilbud og udviklingen i
kommunernes hjemtagning af borgere, indstillet på løbende at orientere
Folketinget om udviklingen på området?”
Supplerende svar:
Der er afgivet svar på BOU alm. del spm. 373 (bilag 1), hvori det anføres, at
der vil blive oversendt en opgørelse af, hvordan andelen af beboere på
botilbud, der bor i en anden kommune end handlekommunen, har udviklet sig i
perioden 2015-2020.
Det fremgår af svaret på BOU alm. del spm. 373, at den ovennævnte
opgørelse oversendes, når der foreligger konsoliderede beregninger på
baggrund af nye data fra Danmarks Statistik. Disse beregninger foreligger nu.
Tabel 1 viser øverst antal personer med ophold på botilbud i alt og efter type af
botilbud 1. januar for hvert år i perioden 2015-2020. Nederst i tabel 1 vises
andelen af beboere på botilbud, der har bopælsadresse uden for
handlekommunen, for botilbud i alt og efter type af botilbud 1. januar for hvert
år i perioden 2015-2020.
Opgørelsen i tabel 1 viser, at andelen med bopæl uden for handlekommunen
for botilbud i alt har været næsten uændret i perioden 2015-2020. Mens
andelen med bopæl uden for handlekommunen for botilbud i alt var 36 pct. i
2015 var andelen 38 pct. i 2020. Der er dermed ikke indikationer på, at
andelen, der bor uden for handlekommunen, er faldende. Det samme er
billedet, når der ses på de tre typer af botilbud separat. Andelen med bopæl
uden for handlekommunen er enten uændret eller svagt stigende, jf. tabel 1.
1