Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2468373_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-6339
Doknr.
453980
Dato
28-10-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 1. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 373:
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af Indenrigs- og Boligmi-
nisteriets analyse ”Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incita-
menter” i BOU den 30. september 2021 oversende et notat, der på baggrund af eksiste-
rende data og analyser viser udviklingen over tid for så vidt angår, hvor kommunerne
placerer deres borgere
dvs. hvorvidt der over tid f.eks. ses en øget hjemtagning af
egne borgere til tilbud inden for egen kommune? Og er ministeren i forlængelse af den
løbende monitorering af området vedrørende placering af borgere i specialiserede til-
bud og udviklingen i kommunernes hjemtagning af borgere, indstillet på løbende at
orientere Folketinget om udviklingen på området?”
Svar:
Indenrigs- og Boligministeriet har bedt Social- og Ældreministeriet om bidrag til svar,
da spørgsmålet ligger inden for Social- og Ældreministeriet ressort.
Social- og Ældreministeriet har svaret følgende:
Der lægges i svaret til grund, at der i spørgsmålet henvises til det daværende Social-
og Indenrigsministeriums
analyse ”Velfærdspolitisk Analyse
- Brug af botilbud i andre
kommuner” fra september 2020, der henvises til i den i spørgsmålet nævnte ”Afrap-
portering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter”,
jf. bilag 1.
Analysen indeholder en beskrivelse af, hvor mange borgere der bor i botilbud uden for
handlekommunen i 2018. Analysen viser, at 39 pct. af beboerne i botilbud bor i en an-
den kommune end handlekommunen. Der lægges i svaret til grund, at der ønskes en
opgørelse svarende til denne, men hvor udviklingen over tid belyses og ikke kun situa-
tionen i et enkelt år.
Datagrundlaget for analysen fra september 2020 er Danmarks Statistiks register Han-
dicap og udsatte voksne. Danmarks Statistik har ultimo september 2021 offentliggjort
en ny version af registret, hvor kvaliteten er forbedret, idet der blandt andet indgår
flere kommuner end tidligere. Med den nye version af registreret bliver det muligt at
belyse udviklingen for perioden 2015-2020, hvor der tidligere kun var data for
perioden 2015-2019. Samtidig gør den nye version af registret det muligt at basere
analysen på et større antal kommuner (63 kommuner i seneste offentliggørelse mod
45 kommuner i offentliggørelsen året før).
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministeren vil oversende et notat, der på baggrund af eksisterende data og analyser viser udviklingen over tid for så vidt angår, hvor kommunerne placerer deres borgere – dvs. hvorvidt der over tid f.eks. ses en øget hjemtagning af egne borgere til tilbud inden for egen kommune, til indenrigs- og boligministeren
2468373_0002.png
Social- og Ældreministeriet vil på baggrund af de nye data snarest muligt påbegynde
udarbejdelsen af en opgørelse af, hvordan andelen af beboere på botilbud, der bor i en
anden kommune end handlekommunen, har udviklet sig i perioden 2015-2020. Når
der foreligger konsoliderede beregninger, oversendes den endelige besvarelse til ud-
valget.
I forhold til spørgsmålets sidste del vedrørende den løbende monitorering af området
henvises til, at der i forbindelse med drøftelserne af løsningssporet i regi af Evaluerin-
gen af det specialiserede socialområde også vil være fokus på, hvordan området samlet
set fremadrettet skal følges. Der er derfor ikke taget stilling til, hvilke konkrete analy-
ser,
der skal gennemføres på nuværende tidspunkt.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Brug af botilbud i andre kommuner
2