BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om ministeren vil oversende konkrete beregninger med eksempler på dyre enkeltsager, der viser den kommunale besparelse ved at anvende tilbud inden for egen kommune kontra tilbud uden for egen kommune, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Brug af botilbud i andre

kommuner

Formålet med denne analyse er at belyse, i hvilket omfang kommunerne benytter

botilbud efter lov om social service uden for kommunegrænsen.

Det skønnes, at der pr. 1. januar 2018 var 24.000 beboere i botilbud på landsplan. Ud

af denne gruppe var der 9.500 beboere, hvor borgerens bopælskommune ikke var den

samme som borgerens handlekommune, dvs. den kommune, som har pligt til at yde

hjælp til borgeren efter lov om social service. Det svarer til, at 39 pct. af beboerne i

botilbud bor i en anden kommune end handlekommunen.

Der er store forskelle mellem kommunerne. I nogle kommuner er det omkring 90 pct.

af beboerne i botilbud, der har adresse uden for handlekommunen. I andre kommuner

er det omkring 20 pct., der bor uden for handlekommunen.

Der er en vis sammenhæng mellem antallet af botilbud, der ligger i handle-kommunen

og andelen, der bor uden for handlekommunen. I de kommuner, hvor der ligger

relativt få botilbud, er andelen, der har ophold i botilbud uden for kommunen, høj. Og

omvendt er der en tendens til, at andelen, der bor uden for handlekommunen er lavere,

jo flere botilbud, der ligger i handlekommunen.

Kommunerne benytter botilbudspladser i mange forskellige kommuner, når de

benytter botilbud uden for kommunen. I gennemsnit er kommunens borgere i botilbud

bosat i 25 forskellige kommuner ud over handlekommunen selv. De fleste kommuner

benytter botilbud i omkring 15-35 andre kommuner.

De fleste borgere, der bor uden for handlekommunen har ophold i et botilbud i samme

landsdel, som handlekommunen ligger i. Samlet set har omkring 62 pct. af borgerne,

der er bosat uden for handlekommunen, ophold i et botilbud i samme landsdel som

handlekommunen.

Betragter man Danmark i to dele bestående af landsdelene øst og vest for Storebælt, så

har over 90 pct. af borgerne, der bor uden for handlekommunen, ophold i et botilbud, i

samme øst-vest del af Danmark. Dette gælder både for handlekommunerne beliggende

i Øst- og Vestdanmark.

www.oim.dk

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Indledning

I denne analyse undersøges det, hvor mange borgere, der bor i botilbud uden for

handlekommunen i 2018. Formålet er at kortlægge, i hvilket omfang kommunerne

(handlekommunen) benytter botilbud på det specialiserede voksenområde uden for

kommunegrænsen.

Analysen indgår som en del af evalueringen af det specialiserede socialområde aftalt på

Finansloven for 2020.

Fokus i analysen er på beboere i botilbud, da det kun er for sådanne tilbud, at man kan

forvente, at borgeren har skiftet bopælsadresse til en evt. ny kommune. Botilbud

omfatter midlertidige og længerevarende ophold (bevilget efter lov om social service §§

107-108) samt socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud.

Borgeren kan i princippet også modtage et dagtilbud efter lov om social service uden for

handlekommunen, fx beskyttet beskæftigelse i en nabokommune. Men hvis borgeren

stadig bor og har bopælsadresse i handlekommunen, kan omfanget af dette ikke

opgøres, da spørgsmålet om hvorvidt borgeren har ophold i et botilbud uden for

handlekommunen opgøres ved at sammenholde handlekommunen med borgerens

bopælsadresse. Datagrundlaget og forbehold ved analysens metode er uddybet i boks 1.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Boks 1

Metode og datagrundlag for analysen, herunder forbehold

Opgørelserne er baseret på indberetninger fra 57 kommuner til Danmarks Statistiks register for Handicap og

udsatte (voksne). De 57 kommuner omfatter både mindre og større kommuner fordelt over hele landet.

København indgår dog ikke. Det seneste år i statistikken er 2018.

I analysen er det lagt til grund, at hvis borgerens bopælskommune 1. januar 2018 er forskellig fra

handlekommunen, så har borgeren ophold i et botilbud uden for handlekommunen. Opgørelsen laves for

borgere, der har ophold i botilbud 1. januar 2018, således at der er overensstemmelse mellem tidspunktet for

opgørelse af bopælskommunen og handlekommunen, der har visiteret indsatsen.

Ved handlekommune forstås i denne analyse den kommune, som har pligt til yde hjælp efter lov om social

service. Handlekommunen er som hovedregel den kommune, hvor en borger bor eller sædvanligvis opholder

sig. Udgangspunktet for ydelser efter lov om social service er, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp

–

dvs. at opholdskommunen er handlekommune.

Handlekommunen kan imidlertid vælge at købe et ophold i et botilbud i en anden kommune til en borger,

hvorved opholdskommunen og handlekommunen kan blive forskellig. Men den oprindelige

opholdskommune for borgeren vil fortsat være handlekommune.

Handlekommunen er opgjort på baggrund af kommunernes indberetninger til Danmarks Statistiks register

for Handicap og udsatte, idet det er handlekommunen, der indberetter data om brug af sociale ydelser.

Bopælskommunen er baseret på kommunekoden fra folkeregisteradressen opgjort 1. januar 2018 fra

Danmarks Statistiks befolkningsregister. Manglende eller fejlbehæftet registrering af flytning el. lign. i

folkeregistret vil derfor give anledning til usikkerhed i opgørelsen. Hvis borgeren under ophold på botilbud i

en anden kommunen beholder folkeregisteradresse i sin hjemkommune, vil det ikke kunne opgøres, at

borgeren har ophold i botilbud i en anden kommune.

Antal personer er opregnet til landsplan på baggrund af indbyggertal, og er blandt andet derfor behæftet med

usikkerhed. Da der generelt er meget store kommunale variationer i kommunernes brug af tilbud i andre

kommuner giver den ikke komplette kommunedækning anledning til usikkerhed. Eksempelvis vil billedet

formentligt ændre sig lidt, hvis Københavns Kommune indgik, da der dels er tale om en stor kommune, dels

om en kommune, der formentligt har et andet tilbudsbillede inden for kommunegrænsen end landets øvrige

kommuner.

Det skal bemærkes, at der er konstateret usikkerheder om datakvaliteten i registeret for Handicap og udsatte

(voksne) i nogle kommuner. Danmarks Statistik arbejder på en revision af statistikken for at forbedre

datagrundlaget. Næste offentliggørelse fra Danmarks Statistik forventes ultimo 2020. Usikkerheden vurderes

særligt at vedrøre udviklingen over tid og dermed ikke opgørelsen af handlekommunen 1. januar 2018.

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem, at borgeren har adresse i handlekommunen, og

at borgeren har ophold i et botilbud som handlekommunen selv er driftsherre for. Det

skyldes hovedsageligt, at borgeren eksempelvis kan have ophold på et privat, regionalt

eller selvejende tilbud, der ligger inden for handlekommunens geografiske område.

Endeligt kan nogle kommune drive egne tilbud beliggende geografisk i en anden

kommune. Det vil sige, at borgeren kan have ophold på handlekommunens eget tilbud

med adresse uden for handlekommunen.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Borgere på botilbud i og uden for

kommunegrænsen

Opgjort pr. 1. januar 2018 var der 24.000 beboere i botilbud på landsplan. Ud af denne

gruppe var der 9.500 beboere (39 pct.), hvor borgerens handlekommune ikke er den

samme som borgerens bopælskommune.

Andelen er størst for borgere med ophold i længerevarende botilbud, hvor 58 pct. har

bopælsadresse uden for handlekommunen. For borgere med ophold i midlertidige

botilbud er det 53 pct., mens det for socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud

er 25 pct., der har adresse uden for handlekommunen, jf. tabel 1.

Tabel 1

Borgere med ophold i botilbud i alt og hvor handle- og bopælskommune er forskellig, 1. januar

2018

Borgere med

midlertidige

ophold

Borgere med

ophold i

længerevarende

botilbudslignend

ophold

e tilbud

4.700

2.800

13.000

3.300

Borgere med

ophold i

botilbud i alt

---------------------------------------------Antal personer ---------------------------------------

1. januar 2018

- heraf med adresse uden

for handlekommune

Andel med adresse uden

for handlekommune

6.400

3.400

24.000

9.500

--------------------------------------------------Pct.-------------------------------------------------

Anm.: 18 år og derover i befolkningen ultimo 2018. Antal personer 1. januar omfatter unikke borgere med ophold i

botilbud denne dato, der også er i befolkningen primo 2018. I opgørelsen af antal personer, hvor handle- og

bopælskommune er forskellig, kan den samme borger indgår i flere handlekommuner og dermed tælle flere

gange. Baseret på indberetninger fra 57 kommuner, der har godkendt alle ydelser i perioden 2015-2018 til

registret De Kommunale Serviceindikatorer. Antal personer er opregnet til landsplan på baggrund af

indbyggertal og er bl.a. derfor behæftet med usikkerhed. Der er afrundet til nærmeste 100. Midlertidigt ophold

omfatter servicelovens § 107. Længerevarende tilbud omfatter servicelovens § 108. Socialpædagogisk støtte i

botilbudslignende tilbud omfatter støtte efter servicelovens § 85 i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk.

1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), fx botilbud efter ABL § 105/115. Den samme person kan være registreret med

flere indsatser i året. Antal borgere med ophold i botilbud kan blive revideret i forbindelse med Danmarks

Statistiks næste offentliggørelse af registret, der forventes ultimo 2020.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Opgørelserne i resten af analysen ser på botilbud samlet set, idet antallet af borgere

bliver begrænset, hvis der deles op på de tre typer af botilbud for hver handlekommune.

Nogle af de kommunale forskelle kan dermed skyldes forskelle i kommunernes brug af

hhv. tilbud efter serviceloven og botilbudslignende tilbud. Det er ikke muligt at tage

højde for disse forhold i analysen.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Store kommunale forskelle

Der er betragtelige forskelle mellem kommunerne i andelen af borgere, der har ophold i

botilbud uden for handlekommunen, jf. figur 1. I nogle kommuner er det omkring 90

pct., der har adresse uden for handlekommunen. I andre kommuner er det omkring 20

pct., der bor uden for handlekommunen

Opgørelsen er baseret på indberetninger fra 57 kommuner, jf. boks 1. Det er dermed ikke

muligt at få et fuldstændigt indtryk af det geografiske billede i forhold til, hvorvidt

kommuner i nogle dele af landet afskiller sig fra andre dele af landet i brugen af botilbud

uden for kommunen, men umiddelbart er der store kommunale forskelle i det meste af

landet. Der kan dog ses en tendens til at andelen med ophold i botilbud uden for

handlekommunen er lavere i Vest- og Nordjylland end i hovedstadsområdet.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Figur 1

Andel borgere med ophold i botilbud, hvor handle- og bopælskommunen er forskellig, 2018

Anm.: Se anm. til tabel 1. Antal borgere med ophold i botilbud er opgjort 1. januar 2018. Botilbud omfatter midlertidige botilbud,

længerevarende botilbud og socialpædagogisk støtte på botilbudslignende tilbud i alt. Baseret på 55 kommuner. To

kommuner er diskretioneret.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata..

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Ved at sammenholde registerdata fra Danmarks Statistik om borgerne med ophold i

botilbud med data fra Tilbudsportalen om beliggenheden af botilbud, kan man vurdere

sammenhængen mellem tilgængeligheden af botilbud i kommunen og andelen af

borgere, der benytter botilbud i og uden for handlekommunen. Data fra Tilbudsportalen

omfatter botilbud til midlertidige døgnophold til voksne, botilbud til længerevarende

døgnophold til voksne og botilbudslignende tilbud til voksne, der er godkendt af

socialtilsynene.

Antallet af botilbud beliggende i de enkelte kommuner er meget varierende. I

kommunen med færrest antal botilbud ligger der ét botilbud. I kommunen med flest

botilbud ligger der 48 botilbud inden for kommunegrænsen.

Der er en vis sammenhæng mellem antallet af botilbud, der ligger i handlekommunen og

andelen, der bor uden for handlekommunen, jf. figur 2 I de kommuner, hvor der ligger

relativt få botilbud, er andelen, der bor på botilbud uden for kommunen, høj. Der er

tilsvarende en tendens til, at andelen, der bor uden for handlekommunen er lavere, jo

flere botilbud, der ligger i handlekommunen.

Sammenhængen ”flader” dog lidt ud for kommuner, hvor antallet af botilbud er omkring

20 botilbud eller højere.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Figur 2

Sammenhæng mellem antal botilbud i kommunen og andel borgere med ophold i botilbud, hvor

handle- og bopælskommunen er forskellig, 2018

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

Antal botilbud i handlekommunen

Anm.: Se anm. til tabel 1. Korrelationen er -0,49 (p<0,001). Antal borgere med ophold i botilbud er opgjort 1. januar 2018. Antal

botilbud i kommunen (x-aksen) er baseret på data fra Tilbudsportalen pr. 31. december 2019 og er opgjort som antallet

af tilbud. Hvis botilbuddets adresse er ændret, eller tilbuddet er nedlagt eller nyopført i perioden fra 1. januar 2018 til

ultimo 2019, hvor status fra Tilbudsportalen er opgjort, kan det føre til usikkerhed i opgørelsen. Botilbuddene fra

Tilbudsportalen omfatter følgende tilbudstyper: Botilbud til længerevarende ophold § 108; Botilbud til midlertidigt ophold,

§ 107; Rehabiliteringstilbud, § 107; Sikret botilbud, § 108; Lejebolig, Lejeloven; Almen bolig til særlige udsatte grupper,

ABL § 149a, SUL § 141; Botilbudslignende tilbud, Lov om lette kollektivboliger; Botilbudslignende tilbud,

Boligbyggeriloven; Botilbudslignede tilbud, Ældreboligloven; Almen plejebolig, ABL § 5 stk. 2; Almen ældrebolig/-

handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 1; Almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 2; Bofællesskab, ABL §

3 stk. 2 og § 5 stk. 3. Botilbudslignende tilbud, der vurderes at skulle henføres til plejehjemsoversigten (ældreområdet)

indgår ikke.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og Tilbudsportalen.

Ovenstående figur 2 vises på x-aksen antallet af botilbud i kommunen, mens der på y-

aksen vises andelen af borgere med ophold i botilbud, der bor uden for kommunen.

Hver prik er en kommune.

Sammenhængen viser sig også, hvis man i stedet for antal botilbud ser på antallet af

pladser på botilbud i kommunen. Der er en tydelig tendens til, at de kommuner, der har

et stort antal botilbudspladser i kommunen har en lavere andel borgere, der bor uden

for handlekommunen, jf. figur 3.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Figur 3

Sammenhæng mellem antal pladser på botilbud i kommunen og andel borgere med ophold i botilbud,

hvor handle- og bopælskommunen er forskellig, 2018

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

200

400

600

800

1000

Antal botilbudspladser i kommunen

1200

1400

1600

Anm.: Se anm. til tabel 1 og figur 2. Korrelationen er -0,45 (p<0,001). Antal pladser opgjort på baggrund af Tilbudsportalen.

Samme fysiske plads kan være godkendt til mere end én tilbudstype. Summeringen af antallet af pladser på tværs af

tilbudstyper godkendt til botilbud vil derfor være et overkantsskøn.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Man ser også her en tendens til, at sammenhængen ”flader ud” for de kommuner, der

har et stort antal pladser.

Kommunerne med flest antal pladser er hhv. Aarhus, Aalborg, Odense og Næstved. Hvis

man ser bort fra disse fire kommuner er der stadig er en sammenhæng mellem antallet

af pladser til botilbud i kommunen og andelen, der bor uden for handlekommunen. Men

man ser også mere tydeligt, at sammenhængen ikke er fuldstændig, og at andelen, der

bor uden for handlekommunen afhænger af andre forhold end antallet af

botilbudspladser, jf. figur 4.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Figur 4

Sammenhæng mellem antal pladser på botilbud i kommunen og andel borgere med ophold i botilbud,

hvor handle- og bopælskommunen er forskellig, 2018

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

200

300

Antal botilbudspladser i kommunen

400

500

600

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2 og 3. Korrelationen er -0,46 (p<0,001). Opgjort ekskl. Aarhus, Aalborg, Odense og Næsted.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De ovenstående sammenhænge skal også ses i lyset af, at kommunernes indbyggertal er

meget forskellige, og at store kommuner typisk vil have et større antal botilbudspladser

inden for kommunegrænsen end mindre kommuner. Indbyggertallet er dog langt fra

den eneste forklaring på tilgængeligheden af botilbudspladser beliggende i kommunen.

Der kan også være eksempelvis historiske og andre årsager til, at nogle kommuner har

flere botilbudspladser beliggende inden for kommunegrænsen, eksempelvis tidligere

amtslige tilbud.

Brug af botilbud i andre kommuner

Kommunerne benytter botilbudspladser i et relativt stort antal kommuner, for de

borgere, der bor uden for handlekommunen. I gennemsnit er kommunens borgere på

botilbud bosat i 25 forskellige kommuner ud over handlekommunen selv. De fleste

kommuner benytter botilbud i omkring 15-35 andre kommuner, jf. figur 5.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Figur 5

Antal kommuner som borgere på botilbud uden for handlekommunen er bosat i, 2018

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De fleste borgere, der bor uden for handlekommunen har ophold i et botilbud i samme

landsdel som handlekommunen ligger i, men der er forskelle mellem landsdelene.

Opgørelsen af landsdele er baseret på Danmarks Statistiks inddeling i landsdelene Byen

København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og

Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland. Samlet set har

omkring 62 pct. af borgerne, der er bosat uden for handlekommunen, ophold i et

botilbud i samme landsdel som handlekommunen ligger i.

Der en tendens til, at handlekommuner i de fleste af landsdelene i Jylland, Fyn samt

Vest- og Sydsjælland i højere grad benytter botilbudspladser i samme landsdel for

borgerne med ophold i botilbud uden for handlekommunen. For Nordjylland er det 81

pct. af borgerne bosat uden for handlekommunen, der bor i Nordjylland. Det tilsvarende

tal er 25 pct. for kommunerne i landsdel Østsjælland, 42 pct. for Københavns omegn og

52 pct. for Nordsjælland, jf. tabel 3.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Tabel 3

Borgere med ophold i botilbud bosat uden for handlekommunen efter om borgeren er bosat i

samme landsdel som handlekommunen, 2018

Handlekommunens beliggenhed

Københavns omegn

Nordsjælland

Bornholm

Østsjælland

Vest- og Sydsjælland

Fyn

Sydjylland

Østjylland

Vestjylland

Nordjylland

I alt

Bosat i samme landsdel som

handlekommunen (pct.)

Antal personer

(ikke opregnet)

821

711

236

397

567

368

880

540

700

5.249

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2. Landsdelen Byen København er diskretioneret. Denne landsdel består af

Frederiksberg, idet København ikke indgår i datagrundlaget. Det skal bemærkes, at kommunedækningen i

landsdelene ikke er fuldstændig, da der kun indgår data for 57 kommuner. Se også boks 1. Antal personer er

ikke opregnet og omfatter dermed antal personer i de kommuner i landsdelen, der indgår i datagrundlaget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragter man Danmark i to dele bestående af landsdelene øst og vest for Storebælt, så

har over 90 pct. af borgerne, der bor uden for handlekommunen, ophold i et botilbud, i

samme øst-vest del af Danmark. Dette gælder for handlekommunerne beliggende i både

Øst- og Vestdanmark, jf. figur 6.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Figur 6

Borgere med ophold i botilbud bosat uden for handlekommunen efter om borgeren er bosat i

samme øst-vest del af Danmark som handlekommunen, 2018

Pct.

100

Pct.

100

Vestdanmark

Østdanmark

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2. Østdanmark omfatter landsdelene Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm,

Østsjælland og Vest- og Sydsjælland. Vestdanmark omfatter landsdelene Fyn, Sydjylland, Østjylland,

Vestjylland og Nordjylland. Landsdelen Byen København er diskretioneret. Denne landsdel består af

Frederiksberg, idet København ikke indgår i datagrundlaget. Det skal bemærkes, at kommunedækningen i

landsdelene ikke er fuldstændig, da der kun indgår data for 57 kommuner. Se også boks 1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er sammenhæng mellem antallet af borgere med ophold i botilbud uden for

handlekommunen og antallet af kommuner som handlekommunen benytter

botilbudspladser i. Jo flere borgere, der bor uden for handlekommunen, jo flere

kommuner benytter handlekommunen botilbudspladser i. Det er formentligt et udtryk

for, at jo flere borgere, der har behov for botilbud uden for handlekommunen, jo større

er bredden i målgruppen og dermed også bredden i de pladser, kommunen har behov

for, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Figur 7

Sammenhæng mellem antal borgere i botilbud uden for handlekommunen og antallet af kommuner

borgerne er bosat i, 2018

Antal kommuner

100

150

200

250

300

350

Antal borgere med ophold i botilbud uden for handlekommunen

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2. Korrelationen er 0,65 (p<0,001).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er også en vis sammenhæng mellem, hvor mange borgere kommunen samlet set har

visiteret til botilbud og andelen, der har ophold i botilbuddet i en anden kommune, jf.

figur 8. Jo færre borgere, kommunen i alt har visiteret til botilbud, jo højere andel har

ophold uden for kommunen. Omvendt er det sådan, at i de kommuner, hvor fx mange

hundrede borgere i alt er visiteret til et botilbud, er andelen, der har ophold i en anden

kommune, væsentligt lavere.

Der er imidlertid også stor variation mellem kommunerne, og sammenhængen er langt

fra entydig. Eksempelvis har gruppen af kommuner, der har omkring 100-200 borgere

på botilbud en meget varierende andel, der bor uden for handlekommunen.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Udbuddet af botilbud inden for kommunen

Figur 8

Sammenhæng mellem antal personer visiteret til botilbud i kommunen og andel, hvor handle- og

bopælskommunen er forskellig, 2018

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

Antal personer visiteret til botilbud i kommunen

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2. Korrelationen er -0,38 (p=0,004).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De tre kommuner med et antal personer visiteret til botilbud, der tydeligt er større end

de resterende kommuner er hhv. Aarhus, Aalborg og Odense (Næstved er ikke en del

heraf, da kommunen her mere ligner de resterende kommuner). Ekskluderes disse tre

kommuner er der stadig en sammenhæng mellem, hvor mange borgere kommunen har

visiteret til botilbud og andelen, der har ophold i botilbuddet i en anden kommune.

Samtidigt er det også tydeligt, at der er en stor variation blandt kommunerne, jf. figur 9.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020

Store kommunale forskelle

Figur 9

Sammenhæng mellem antal personer visiteret til botilbud i kommunen og andel, hvor handle- og

bopælskommunen er forskellig, 2018

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

Andel hvor handle- og bopælskommune er forskellig

100

200

300

400

500

600

Antal personer visiteret til botilbud i kommunen

Anm.: Se anm til tabel 1 og figur 2. Korrelationen er -0,39 (p=0,004). Ekskl. Aarhus, Aalborg og Odense.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De store forskelle mellem kommuner med det samme antal personer visiteret til

botilbud skal bl.a. ses i lyset af forskellene i udbuddet af botilbudspladser inden for

kommunegrænsen, jf. figur 2-4 ovenfor.

I regi af evalueringen af det specialiserede socialområde vil Social- og

Indenrigsministeriet arbejde videre med analysen af kommunernes brug af botilbud i

andre kommuner.

Velfærdspolitisk analyse nr. 26, september 2020