Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2468451_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-6339
Doknr.
453980
Dato
28-10-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 1. oktober 2021.
Spørgsmål nr. 373:
”Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af Indenrigs- og
Boligministeriets analyse ”Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale
incitamenter” i BOU den 30. september 2021 oversende et notat, der på baggrund af
eksisterende data og analyser viser udviklingen over tid for så vidt angår, hvor
kommunerne placerer deres borgere – dvs. hvorvidt der over tid f.eks. ses en øget
hjemtagning af egne borgere til tilbud inden for egen kommune? Og er ministeren i
forlængelse af den løbende monitorering af området vedrørende placering af borgere i
specialiserede tilbud og udviklingen i kommunernes hjemtagning af borgere, indstillet
på løbende at orientere Folketinget om udviklingen på området?”
Svar:
Indenrigs- og Boligministeriet har bedt Social- og Ældreministeriet om bidrag til svar,
da spørgsmålet ligger inden for Social- og Ældreministeriet ressort.
Social- og Ældreministeriet har svaret følgende:
” Der lægges i svaret til grund, at der i spørgsmålet henvises til det daværende Social-
og Indenrigsministeriums analyse ”Velfærdspolitisk Analyse - Brug af botilbud i andre
kommuner” fra september 2020, der henvises til i den i spørgsmålet nævnte
”Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter”,
jf. bilag 1.
Analysen indeholder en beskrivelse af, hvor mange borgere der bor i botilbud uden for
handlekommunen i 2018. Analysen viser, at 39 pct. af beboerne i botilbud bor i en
anden kommune end handlekommunen. Der lægges i svaret til grund, at der ønskes en
opgørelse svarende til denne, men hvor udviklingen over tid belyses og ikke kun
situationen i et enkelt år.
Datagrundlaget for analysen fra september 2020 er Danmarks Statistiks register
Handicap og udsatte voksne. Danmarks Statistik har ultimo september 2021
offentliggjort en ny version af registret, hvor kvaliteten er forbedret, idet der blandt
andet indgår flere kommuner end tidligere. Med den nye version af registreret bliver
det muligt at belyse udviklingen for perioden 2015-2020, hvor der tidligere kun var
data for perioden 2015-2019. Samtidig gør den nye version af registret det muligt at
basere analysen på et større antal kommuner (63 kommuner i seneste offentliggørelse
mod 45 kommuner i offentliggørelsen året før).
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om ministeren vil oversende konkrete beregninger med eksempler på dyre enkeltsager, der viser den kommunale besparelse ved at anvende tilbud inden for egen kommune kontra tilbud uden for egen kommune, til indenrigs- og boligministeren
2468451_0002.png
Social- og Ældreministeriet vil på baggrund af de nye data snarest muligt påbegynde
udarbejdelsen af en opgørelse af, hvordan andelen af beboere på botilbud, der bor i en
anden kommune end handlekommunen, har udviklet sig i perioden 2015-2020. Når
der foreligger konsoliderede beregninger, oversendes den endelige besvarelse til
udvalget.
I forhold til spørgsmålets sidste del vedrørende den løbende monitorering af området
henvises til, at der i forbindelse med drøftelserne af løsningssporet i regi af
Evalueringen af det specialiserede socialområde også vil være fokus på, hvordan
området samlet set fremadrettet skal følges. Der er derfor ikke taget stilling til, hvilke
konkrete analyser, der skal gennemføres på nuværende tidspunkt.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Brug af botilbud i andre kommuner
2