BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen Hvem er stærkest: Planloven eller byggeloven? af arkitekt Arne Post, i Byplan Nyt 2, august 2021, og oplyse, hvad der gør sig gældende med hensyn til forbudsmuligheden efter planlovens § 12, stk. 3, m.v. til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 6332

Doknr.

453768

Dato

27-10-2021

Svar på spørgsmål fra Rasmus Nordqvist (SF) stillet den 1. oktober 2021.

Spørgsmål nr. 370:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hvem er stærkest: Planloven eller byggeloven?”

af arkitekt Arne Post, bragt i Byplan Nyt 2, august 2021 og udgivet af Dansk Byplanla-

boratorium, og herunder bl.a. oplyse, hvad der gør sig gældende med hensyn til for-

budsmuligheden efter planlovens § 12, stk. 3 og hvorvidt bestemmelsen kan fortrænge

bygningsreglementets bestemmelser om byggeret, idet en udlægning i artiklen er, at

forbudsmuligheden efter planlovens § 12, stk. 3 ikke kan fortrænge bygningsreglemen-

tets

bestemmelser om byggeret?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:

”Forfatteren

til den i spørgsmålet omtalte artikel er af den opfattelse, at bygnings-

reglementets bestemmelser om byggeret kan fortrænges af et forbud efter planlovens

§ 12, stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen er enig i denne fortolkning.

Spørgsmålet i artiklen bliver rejst på baggrund af bygningsreglementets § 168,

hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende opførsel af

bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten.

Byggeretten er retten til at opføre bygninger på en grund, såfremt bestemmelserne i

§§ 170-186 om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og af-

standsforhold overholdes.

Bygningsreglementets § 168 giver ikke ret til at opføre bygninger, der er i strid med

anden lovgivning.

Det fremgår af bygningsreglementet § 35, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, inden der

kan gives byggetilladelse, skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lov-

givning.

Hvis en byggetilladelse vil være i strid med anden lovgivning, fx planloven, kan der

ikke gives en byggetilladelse.

Hvis en kommunalbestyrelse har givet et forbud efter planlovens § 12, stk. 3, om op-

førelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggede eller ubebyggede arealer

inden for byzone eller sommerhusområde, når bebyggelsen eller anvendelsen er i

strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel, vil der således ikke kunne gi-

ves en byggetilladelse.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen Hvem er stærkest: Planloven eller byggeloven? af arkitekt Arne Post, i Byplan Nyt 2, august 2021, og oplyse, hvad der gør sig gældende med hensyn til forbudsmuligheden efter planlovens § 12, stk. 3, m.v. til indenrigs- og boligministeren

Det er derfor Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at bygningsreglementets bestemmel-

ser om byggeret kan fortrænges af planlovens § 12, stk. 3.

Det skal bemærkes dertil, at forbud efter planlovens § 12, stk. 3, ikke kan nedlægges,

hvis det pågældende område i en kommune er udlagt til offentligt formål, eller hvis

området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Ved offentligt formål

forstås normalt offentlige anlæg, fx skoler, kirkegårde, parker, veje, jernbaner og an-

den infrastruktur.”

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek