BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: MFU spm. om ministeren i forlængelse af artiklen Højhuset, der gemte på en grim historie: "Det skulle aldrig være sket" bragt på dr.dk den 13. december 2020 vil dele sine overvejelser om den pågældende sag, til boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Lovsekretariatet

Folketinget

Dato

J. nr.

8. januar 2021

2020-9695

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Boligudvalget har i brev af 16. december 2020 stillet mig følgende spørgsmål

(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 37:

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Højhuset, der gemte på en grim histo-

rie: "Det

skulle aldrig være sket"” bragt på dr.dk den 13.

december 2020 dele

sine overvejelser om den pågældende sag, herunder om politiets muligheder for

at gå ind i sagen? Se: https://www.dr.dk/nyheder/penge/hoejhuset-der-gemte-

paa-en-grim-historie-det-skulle-aldrig-vaere-sket.

Svar:

Det er vigtigt, at vi har et system i Danmark, hvor vi kan have tillid til, at det

byggeri og de byggematerialer, der bliver leveret på byggepladserne, lever op til

reglerne. Derfor er der en række kontrolforanstaltninger for byggeri.

Byggeri, der kræver en byggetilladelse, må som udgangspunkt ikke tages i brug

uden, at kommunen giver en ibrugtagningstilladelse. Kommunen skal i den

forbindelse kontrollere, at der er indsendt dokumentation til overholdelse af

bygningsreglementets bestemmelser, herunder krav til bygningens fundament.

Sagen om højhuset på Amager er sagsbehandlet efter de tidligere regler, hvor

byggesagsbehandlingen blev foretaget i kommunerne. Den tekniske byggesags-

behandling i kommunerne er siden blevet erstattet af en certificeringsordning

for statikere og brandrådgivere, der blev obligatorisk den 1. januar 2020.

Den nye certificeringsordning indfører en række krav til kontrol af bærende

konstruktioner, herunder kontrol i udførelsesfasen med fx beton. Det giver

således en yderligere sikkerhed for, at byggeri opfylder kravene.

Med indførelsen af certificeringsordningen er der således sat øget fokus på kon-

trol af udførelse af byggeri, der vil mindske risikoen for, at denne type sager

opstår i fremtiden.

Derudover skal kommunen, hvis kommunen bliver opmærksom på et muligt

ulovligt forhold i en bygning, sørge for, at det ulovlige forhold lovliggøres. I den

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: MFU spm. om ministeren i forlængelse af artiklen Højhuset, der gemte på en grim historie: "Det skulle aldrig være sket" bragt på dr.dk den 13. december 2020 vil dele sine overvejelser om den pågældende sag, til boligministeren

forbindelse skal kommunen oplyse sagen tilstrækkeligt, ligesom kommunen

kan foretage de nødvendige undersøgelser for at kunne vurdere, hvorvidt der er

tale om et ulovligt forhold eller ej.

Kommunen kan fx, ud over dokumentation for overholdelse af bygningsregle-

mentets krav, bede om de nødvendige prøver mv., som kommunen skal bruge

for at kunne vurdere, om der er tale om et ulovligt forhold. Der kan være situa-

tioner, hvor kommunen vurderer det nødvendigt selv at udtage prøverne. I

disse tilfælde kan kommunen selv forestå undersøgelsen. Det kan være relevant

i situationer, hvor kommunen fx har mistanke om dokumentfalsk eller lignen-

de.

På denne baggrund mener jeg, at de kontrolforanstaltninger, der er i dag

–

navnlig med den nye certificeringsordning

–

burde være tilstrækkelige. Men

det kan være vanskeligt helt at gardere sig mod bevidst omgåelse af reglerne.

Og som det fremgår af artiklen, er det heldigvis ikke et generelt problem i byg-

gebranchen.

Politiets muligheder for at gå ind i denne sag er de samme, som politiets mu-

ligheder for generelt at gå ind i sager med mistanke om strafbare overtrædelser.

Som boligminister kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag eller politiets efter-

forskning heraf. Hvorvidt en given handling medfører strafansvar, er op til po-

litiet og i sidste ende domstolene at vurdere. Jeg kan derfor ikke sige noget om

politiets handlen i sagen.

Men hvis kommunen konstaterer, at der foregår et strafbart forhold efter byg-

geloven, kan kommunen som bygningsmyndighed foretage en politianmeldelse

af forholdet. Inden kommunen beslutter, om de vil politianmelde, vil der typisk

have været et længere forløb med partshøring og påbud om lovliggørelse.

Efter en anmeldelse vil politiet efterforske og vurdere sagen. Under efterforsk-

ningen indsamler politiet beviser og afhører de personer, der er relevante for

sagen. Hvorvidt der er grundlag for en sigtelse, vil i sidste ende være op til poli-

tiet at vurdere.

For yderligere spørgsmål om reglerne for politiets arbejde må jeg henvise til

Justitsministeriet.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek