BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om et notat, der belyser kommunernes økonomi med fokus på forhold vedrørende udgifter til ledige og samspillet med bl.a. bloktilskud og refusion m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Dato

15-10-2021

Notat om centrale rammevilkår for kommunernes økonomi

Baggrund

Dette notat belyser de mest centrale rammevilkår for kommunernes økonomi, herun-

der:



Budgetloven og de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen

Kommunernes vigtigste finansieringskilder

Kommunernes udgifter til overførsler

Reguleringer og udbetaling af generelle tilskud mv.

Der er ikke tale om en udtømmende redegørelse for alle aspekter af kommunernes

økonomi.

Budgetloven og de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen

Budgetlovens regler og de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen udgør de

overordnede rammer for kommunernes økonomi.

Budgetloven

Budgetloven er et centralt element i den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner

og regioner. I henhold til Budgetloven skal der fastsættes 4-årige udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner. For kommunerne betyder det, at der skal fastsættes en øvre

grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i de enkelte finansår.

Kommunernes serviceudgifter omfatter udgifter til daginstitutioner, folkeskoler, kom-

munernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede

samt ældre, miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik samt udgifter til administration mv.

Ud over serviceudgifter har kommunerne udgifter til overførsler inkl. udgifter til for-

sikrede ledige, anlægsudgifter mv.

Overordnede rammer og finansiering i årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen

De mere konkrete rammer for kommunernes økonomi fastlægges i de årlige økonomi-

aftaler mellem KL og regeringen, herunder aftales bl.a. rammen for kommunernes ser-

viceudgifter for det kommende år. Denne serviceramme fastsættes for kommunerne

under ét med udgangspunkt i det gældende kommunale udgiftsloft for det pågældende

år

–

men der kan aftales justeringer i forhold hertil. Kommunerne koordinerer selv en

samlet overholdelse af de aftalte rammer, herunder bl.a. overholdelse af serviceram-

men. Overførselsudgifterne, herunder udgifter til forsikrede ledige, indgår ikke i ser-

vicerammen og påvirker således ikke kommunernes overholdelse af den aftalte ser-

viceramme.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om et notat, der belyser kommunernes økonomi med fokus på forhold vedrørende udgifter til ledige og samspillet med bl.a. bloktilskud og refusion m.v., til indenrigs- og boligministeren

Som led i økonomiaftalerne fastsættes også det årlige, statslige bloktilskud til kommu-

nerne. Bloktilskuddet fastsættes, så der sikres balance mellem på den ene side kom-

munernes forventede nettoudgifter til bl.a. service og overførsler efter refusion og på

den anden side indtægter fra skatter og tilskud.

I skøn for udgifterne tages der bl.a. højde for pris- og lønudviklingen i kommunerne.

Bloktilskud og en række andre tilskud reguleres også for pris- og lønudviklingen. Skøn

for pris- og lønudviklingen baseres på regeringens Økonomiske Redegørelse.

Kommunernes vigtigste finansieringskilder

Kommunernes finansiering kommer fra flere kilder, herunder primært provenu fra

kommunale skatter, statslige refusioner, statens bloktilskud samt øvrige generelle til-

skud og den kommunale udligning.

Provenu fra kommunale skatter

Kommunerne har selvstændig skatteudskrivning, som finansierer størstedelen af kom-

munernes udgifter, herunder kommunal indkomstskat samt grundskyld.

Kommunerne beholder endvidere en del af det samlede provenu fra selskabsskat og

den enkelte kommune kan vælge at opkræve en dækningsafgift på offentlige ejen-

domme og private forretningsejendomme beliggende i kommunen. Kommunerne har

også nogle øvrige, mindre finansieringskilder som fx provenu fra arveafgift mv.

Statslige refusion

For en række kommunale udgifter er der statslig refusion, hvor der refunderes en del

af en kommunes faktisk afholdte udgift. Dette er en direkte finansiering knyttet til den

konkrete opgaveløsning og udgiften hertil.

Der kan fx fremhæves den såkaldte centrale refusionsordning for særligt dyre enkelt-

sager på socialområdet. Refusionen ydes her til fx forebyggelse eller anbringelse på det

specialiserede socialområde, men afhænger af, hvor dyr sagen er. Der kan desuden

nævnes refusion for kommuners udgifter til overførsler på beskæftigelsesområdet. Her

afhænger refusionen af en refusionstrappe, som følger varigheden i systemet.

Statens bloktilskud, øvrige tilskud og den kommunale udligning

Størstedelen af statens tilskud til kommunerne ydes som generelle tilskud, som ikke er

knyttet til den konkrete opgaveløsning eller udgift hertil i de enkelte kommuner. Her

udgør det årlige bloktilskud til kommunerne det primære tilskud. Herudover yder sta-

ten en række øvrige tilskud til kommuner, herunder tilskud til kvalitet i dagtilbud og

ældreområdet, tilskud til udsatte kommuner, særtilskud til vanskeligt stillede kommu-

ner, ø-tilskud mv.

Bloktilskuddet fordeles som udgangspunkt mellem kommunerne efter indbyggertal.

Det generelle kommunale udligningssystem indebærer dog, at der sker en omfordeling

af finansieringen mellem kommunerne. Kommuner med et forholdsvist højt beregnet

udgiftsbehov og/eller lavt beskatningsgrundlag får tilført yderligere finansiering, mens

kommuner med et forholdsvist lavt beregnet udgiftsbehov og/eller højt beskatnings-

grundlag bidrager til finansieringen i de øvrige kommuner. Gennem udligningen sker

der en omfordeling mellem kommunerne mhp., at kommunerne har mere lige vilkår

for at finansiere opgaveløsningen samlet på tværs af udgiftsområder i kommunerne.

Udligningssystemet er udformet med det sigte, at kommunens tilskud eller bidrag er

uafhængigt af, hvordan kommunen løser eller prioriterer opgaverne. Det beregnede

udgiftsbehov i udligningen er således baseret på objektive kriterier, der afspejler den

aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning af hver kommunes befolkning.

Udgifter til overførsler

Kommunernes overførselsudgifter kan påvirkes af konjunkturudviklingen med ud-

sving fra år til år. Det tages der højde for med den kommunale budgetgaranti og en

særlig tilskudsordning til kommuner med høj stigning i ledigheden.

Den kommunale budgetgaranti

Udviklingen i en række kommunale nettoudgifter (efter statslig refusion mv.) på over-

førselsområdet kompenseres under ét gennem den kommunale budgetgaranti. Det in-

debærer, at der ved fastsættelsen af det statslige bloktilskud til kommunerne ved de

årlige økonomiaftaler tages højde for udviklingen i de budgetgaranterede udgifter.

Fra og med 2021, hvor beskæftigelsestilskuddet er omlagt, er kommunernes udgifter

til forsikrede ledige (dagpenge) også omfattet af den kommunale budgetgaranti.

Tilskud til kommuner med høj udvikling i ledigheden

Denne tilskudsordning udgør en særlig forsikringsordning på beskæftigelsesområdet

og har til formål at imødegå pludseligt opståede udfordringer, som har betydning for

enkeltkommuner inden for en kortere tidshorisont

–

fx i forbindelse med virksom-

hedslukninger eller større lokale afskedigelser.

Med ordningen ydes der tilskud for den del af kommunens bruttoledighed for forsik-

rede ledige, der ligger mere end 3 procentpoint over ledighedsudviklingen i landsde-

len.

Tilskudsudmeldingen og kommunernes budgetlægning

Den enkelte kommunes andel af det samlede statslige bloktilskud samt øvrige gene-

relle tilskud og udligningsbeløb udmeldes af Indenrigs- og Boligministeriet til kommu-

nerne senest 1. juli i året før tilskudsåret. Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner

udmeldes dog først omkring ultimo august måned i året før tilskudsåret, idet tildelin-

gen af tilskud sker efter behandling af ansøgninger fra kommunerne.

Tilskudsudmeldingen og tildeling af særtilskud efter ansøgning kommer dermed før

kommunernes færdiggørelse af budgetlægningen for det kommende år, som i ud-

gangspunktet skal være afsluttet senest den 15. oktober.

Reguleringer og udbetaling af generelle tilskud mv.

Reguleringer

Der kan også midt i året foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet. Det kan fx

være som følge af ændrede opgaver eller andre ændrede forudsætninger ift. økonomi-

aftalen for det pågældende år.

Udbetaling

De udmeldte tilskud til kommunerne udbetales som udgangspunkt i 12 månedlige og

lige store rater over tilskudsåret.

En eventuel midtvejsregulering af bloktilskuddet afregnes i de tre sidste måneder af

tilskudsåret.

Den konkrete udbetaling foretages af Skattestyrelsen efter anmodning fra Indenrigs-

og Boligministeriet.