Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 5923
Doknr.
448720
Dato
23-09-2021
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 15. september 2021.
Spørgsmål nr. 359:
”Vil
ministeren oplyse, om der har været en opfølgning på Miljøministeriets notat af
16.
oktober 2006 med titlen ”Notat om helårsbeboelse i kolonihavehuse og stigende
priser
i form af "penge under bordet””, som blev oversendt til Miljø-
og Planlægnings-
udvalget den 27. marts 2007 (jf. MPU alm. del
–
bilag 344 (folketingsåret 2006-
2007)), og i givet fald hvilken form for opfølgning, der har været i forlængelse af nota-
tets konklusioner og anbefalinger?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:
”Den
12. juni 2013 vedtog Folketinget lov nr. 645 om ændring af lov om kolonihaver,
som trådte i kraft 1. juli 2013. Lovens formål er at bidrage til at fastholde kolonihave-
områderne som et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af befolkningen. Med
lovændringen blev det fastsat, at udlejning af arealer til kolonihaveformål kan ske til
en pris, der er lavere end markedsprisen. Det blev også fastsat, at statslige og kommu-
nale ejere af arealer til kolonihaveformål skal anvende en offentligt tilgængelig venteli-
ste, som enhver skal kunne optages på. Ændringen af kolonihaveloven skete på bag-
grund af flere års opmærksomhed omkring helårsbeboelse i kolonihavehuse og udlej-
ningspriser for arealer til kolonihaveformål, i hvilken forbindelse også
”Notat om hel-
årsbeboelse i kolonihavehuse og stigende priser i form af ”penge under bordet””
blev
udarbejdet og fremlagt i 2006 af en arbejdsgruppe under Miljøministeriet.
Som opfølgning på ændringen af kolonihaveloven udstedte Naturstyrelsen
”Vejledning
om de nye regler i kolonihaveloven”
af 26. november 2014. Naturstyrelsen administre-
rede på daværende tidspunkt kolonihaveloven. I vejledningen beskrives bl.a. mulighe-
derne for, at kommuner og stat kan vælge at udleje havelodder under markedsprisen
og sikre udlejning via offentligt tilgængelige ventelister. I vejledningen beskrives også,
hvordan kommunerne via lokalplanlægning kan få et bedre grundlag for, at koloniha-
veområderne ikke udvikler sig til områder for helårsbeboelse.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek