Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
5. oktober 2021
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 351 (Alm. del)
af 6. september 2021 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for forløbet vedrørende Digitaliseringsstyrelsens redegø-
relser om styrelsens håndtering af henvendelser om sikkerheden i NemID og
NemKonto med fokus på tidspunktet, efter at Digitaliseringsstyrelsen er blevet in-
formeret om, at styrelsen og ministeren har viderebragt vildledende og/eller fejl-
agtige informationer til Folketinget om Digitaliseringsstyrelsens håndtering af hen-
vendelser om sikkerheden i NemID og NemKonto, herunder også udarbejde en
tidslinje for forløbet?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 3 dage inden afholdelse af samråd om samråds-
spm. Q og R.
Svar
I følgende svar vil jeg overordnet redegøre for forløbet omkring Digitaliserings-
styrelsens redegørelse om styrelsens håndtering af henvendelser til Digitaliserings-
styrelsen om svindel med NemKonto afledt af digital svindel med NemID.
I februar 2021 var jeg i samråd om sikkerheden i NemKonto og NemID, hvor
der blev refereret til Danmarks Radios aktindsigt og nyhedsindslag om svindel
med NemKonto. I forbindelse med samrådet bad jeg Digitaliseringsstyrelsen
udarbejde en redegørelse for de henvendelser om svindel med NemKonto af-
ledt af digital identitetstyveri, som havde indgået i DR’s dækning.
I april 2021 modtog Folketinget en redegørelse for Digitaliseringsstyrelsens
håndtering af henvendelser til Digitaliseringsstyrelsen om svindel med Nem-
Konto afledt af identitetstyveri af NemID for perioden medio 2015 til februar
2021, samt generelle sikkerhedstiltag i både NemKonto og NemID. Efterføl-
gende blev der rejst en række kritikpunkter fra Danmarks Radio til dele af re-
degørelsen.
I maj 2021 bad jeg derfor Digitaliseringsstyrelsen om at udarbejde en opdate-
ret redegørelse, der blandt andet medtager og præciserer de oplysninger, som
Danmarks Radios dækning rejste spørgsmål om. Det medførte, at Digitalise-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K