Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2448983_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
22. september 2021
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 350 (Alm. del)
af 7. september 2021 stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard
Melson
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre nærmere for den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
2022-2025, herunder bl.a. om status og økonomiske rammer for strategien? Og vil
ministeren endvidere oplyse, om Folketingets partier skal involveres i forbindelse
med denne strategi
og såfremt dette er tilfældet, hvad planen da er for involver-
ingen af Folketingets partier?
Svar
I aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022 (indgået i juni
2021) blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om at afsætte en økonomisk
ramme på 80 mio. kr. årligt i 2022-2025 til at fortsætte det fællesoffentlige samar-
bejde om digitalisering i en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Den fællesof-
fentlige digitaliseringsstrategi finansieres af staten, kommunerne og regionerne
med henholdsvis 40, 40 og 20 pct.
Regeringen nedsatte i foråret 2021 et digitaliseringspartnerskab bestående af tople-
dere fra erhvervslivet, eksperter på det digitale område, arbejdsmarkedets parter
og centrale aktører som KL og Danske Regioner, som skulle bidrage til at sætte
retningen for den fremtidige digitalisering i Danmark, herunder bidrage med anbe-
falinger til offentlig digitalisering.
Digitaliseringspartnerskabet skal i efteråret 2021 komme med sine anbefalinger til
regeringen. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor aftalt, at en ny fælles-
offentlig digitaliseringsstrategi afventer partnerskabets anbefalinger.
Regeringen vil som opfølgning på partnerskabets anbefalinger præsentere sit ud-
spil til en digitaliseringsstrategi for hele Danmark. Regeringens digitaliseringsstra-
tegi vil også indeholde oplæg til fællesoffentlige initiativer, der forventes at indgå i
den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025. Den fællesof-
fentlige digitaliseringsstrategi forhandles med KL og Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om ministeren redegøre nærmere for den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2022-2025 m.v., til finansministeren
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister