Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2451535_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-5751
Doknr.
450738
Dato
28-09-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra Hedi Bank (V) stillet den 6. september 2021.
Spørgsmål nr. 349:
”Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Sophie Hæstorp Andersen: De almene bo-
liger skal bygges først” bragt i Fagbladet Boligen den 30. august 2021 oplyse, hvad ud-
gifterne til mellemfinansiering vil være i tilfælde af, at alle de almene boliger
der er
under planlægning i Københavns Kommune ultimo august 2021
skal bygges før den
private del?”
Svar:
For at give kommunerne mulighed for at udvikle byerne på et socialt bæredygtigt
grundlag og sikre en mere blandet boligsammensætning blev planloven ændret i 2015,
så kommunerne fik mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at op til 25 pct. af bolig-
massen i nye boligområder skal være almene boliger. Denne mulighed er brugt af en
række kommuner, navnlig København og Aarhus.
Enkelte kommuner har peget på udfordringer med at sikre, at de almene boliger, der
stilles krav om i lokalplaner, rent faktisk opføres, og at det sker i nogenlunde samme
takt som privat boligbyggeri. Fx oplyser Københavns Kommune, at der i de lokal-plan-
områder, hvor kommunen har fastlagt krav om almene boliger, er givet byggetilladel-
ser til i alt 10.073 boligenheder, hvoraf 1.138 boligenheder er almene boliger. Det sva-
rer til ca. 11 pct. af de boliger, der er givet byggetilladelse til. Det er noget mindre end
det krav om 25 pct. almene boliger, som Københavns Kommune hidtil har fastlagt i 20
ud af 23 lokalplaner, jf. s. 56 i Bolig- og Planstyrelsens Evaluering af planloven fra
marts 2021.
På den baggrund har bl.a. Københavns Kommune fremsat ønske om lovændringer, der
skal give kommunerne muligheder for at sikre, at det almene byggeri, som kommu-
nerne i lokalplaner fastlægger krav om, opføres i nogenlunde samme takt som privat
boligbyggeri. I forbindelse med de kommende planlovsforhandlinger vil det bl.a. skulle
drøftes, om dette ønske skal imødekommes, og hvilke lovændringer det i givet fald vil
kræve. I forbindelse med nybyggeri betegner mellemfinansiering typisk det midlerti-
dige finansieringsbehov, som opstår i perioden fra byggeriets start til færdiggørelsen.
På det foreliggende grundlag og med forbehold for den specifikke udformning af even-
tuelle lovændringer vurderes sådanne lovændringer ikke at ville resultere i udgifter til
mellemfinansiering.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek