Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-5751
Doknr.
450738
Dato
28-09-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra Hedi Bank (V) stillet den 6. september 2021.
Spørgsmål nr. 347:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af sager i huslejenævnene samt antallet af års-
værk anvendt til at sagsbehandle sagerne i huslejenævnene for den enkelte kommune
for årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 samt for første halvår af 2020 for hver kom-
mune i en samlet tabel?”
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”Som
anført i besvarelsen af BOU alm. del. spørgsmål 5 (2019-2020) er styrelsen ikke i
besiddelse af oplysninger om udgifter til driften af huslejenævnssekretariaterne, hono-
rarer til nævnsmedlemmer, og herunder antal årsværk anvendt til sagsbehandling.
Derfor er det ikke muligt at sammenholde antal sager med antal årsværk anvendt til
sagsbehandling i huslejenævnene.
Af tabel 1 fremgår antallet af afgørelser i landets huslejenævn i perioden 1. januar 2015
til og med 30. juni 2020. Opgørelsen er baseret på huslejenævnenes indberetninger til
huslejenævn.dk.
Det ses af tabel 1, at antallet af afgørelser pr. år i landets huslejenævn har været fal-
dende i perioden 2015 til første halvår 2020. Det skal ses i lyset af, at sagsbehandlings-
tiden gennemsnitligt set også har været faldende i samme periode, jf. svar på BOU
alm. del. spørgsmål 345.