Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-5751
Doknr.
450738
Dato
28-09-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra Hedi Bank (V) stillet den 6. september 2021.
Spørgsmål nr. 346:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af sager i huslejenævnene samt antallet af års-
værk anvendt til at sagsbehandle sagerne i huslejenævnene for den enkelte kommune
for perioden juli 2020 til og med juni 2021?”
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”Som
anført i besvarelsen af BOU alm. del spørgsmål 5 (2019-2020) er styrelsen ikke i
besiddelse af oplysninger om udgifter til driften af huslejenævnssekretariaterne, hono-
rarer til nævnsmedlemmer, og herunder antal årsværk anvendt til sagsbehandling.
Derfor er det ikke muligt at sammenholde antal sager med antal årsværk anvendt til
sagsbehandling i huslejenævnene.
Af tabel 1 fremgår antallet af afgørelser i landets huslejenævn i perioden 1. juli 2020 til
og med 30. juni 2021. Opgørelsen er baseret på huslejenævnenes indberetninger til
huslejenævn.dk.
Det ses, at der fra 1. juli 2020 til og med 30. juni 2021 er afgjort 6.081 sager i husleje-
nævnene. Antallet af afgørelser for det enkelte huslejenævn kan ses i tabel 1 nedenfor.
Der skal gøres opmærksom på, at der for den efterspurgte periode
ikke
er indberettet
afgørelser for alle landets huslejenævn.