Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2279386_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. november 2020
2020-8084
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 9. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 3
Er det korrekt, at man tidligere har fremmet udviklingen af nye teknologier og
byggeteknikker ved at stille krav om, at offentligt og alment byggeri skulle byg-
ges efter en energieffektivitetsklasse, der var et trin højere end den obligatori-
ske, og at erfaringen i den forbindelse har været, at dette hverken fordyrede
eller forhindrede alment byggeri?
Svar:
Der har ikke efter byggelovgivningen været fastsat andre krav vedr. energiklas-
se for offentlige eller almene byggerier end den, der var obligatorisk efter byg-
ningsreglementet.
Det har dog været muligt for kommunerne at stille krav om en given energi-
klasse i lokalplanerne. Muligheden blev imidlertid afskaffet i 2014 som led i
indsatsen for at forenkle reguleringen i byggeriet og i arbejdet for en energief-
fektiv bygningsmasse. Begrundelsen herfor var, at uigennemsigtige regler var
fordyrende og en hindring for et effektivt byggeri. Det var samtidig intentionen,
at byggeriet fremover skulle forholde sig til én samlet national standard.
I forlængelse heraf kan der peges på, at netop den grønne omstilling af byggeri-
et forudsætter et ensartet grundlag for og tilgang til bæredygtighed, herunder
hvordan dette skal reguleres og dokumenteres. Forskel i regler for f.eks. for-
skellige typer af byggeri eller i lokalplaner på tværs af kommuner vil sprede
fremfor at samle det bæredygtige spor for byggeriet.
Og i de senere år er der arbejdet med at ensarte fortolkningen af byggelovgiv-
ningen blandt andet ved at afskaffe den tekniske byggesagsbehandling i kom-
munerne og i stedet etablere certificeringsordningen for brand og konstruktion.
Det kommer således både branchen og borgerne til gavn, når der ikke opleves
store forskelle i kommunernes fortolkning eller udmøntning af lovgivningen.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om det er korrekt, at man tidligere har fremmet udviklingen af nye teknologier og byggeteknikker ved at stille krav om, at offentligt og alment byggeri skulle bygges efter en energieffektivitetsklasse, der var et trin højere end den obligatoriske, til boligministeren
2279386_0002.png
Så samlet set mener jeg, at den grønne omstilling af byggeriet understøttes
mest hensigtsmæssigt af en national reguleringsmæssig standard, som alle
byggerier omfattes af. Og med den frivillige bæredygtighedsklasse er arbejdet
med den standard påbegyndt.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek