Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4881
Doknr.
432523
Dato
02-08-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 2. august 2021.
Spørgsmål nr. 299:
”Vil ministeren med henvisning til Indenrigs- og Boligministeriets rapport ”Flere billi-
ge almene boliger” –
Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende billige almene
boliger” fra april 2021 –
hvoraf det af rapportens side 20 fremgår, at der er nedsat en
arbejdsgruppe i medfør af Grøn boligaftale til at undersøge muligheder/barrierer for
etablering af bofællesskaber, herunder at arbejdet færdiggøres efteråret 2021
–
oplyse,
om der er overvejelser om, at disse bofællesskaber også skal opføres som billige alme-
ne boliger? Såfremt dette er tilfældet, vil det faktum, at lejebetalingen for denne type af
bolig dækker adgang til en privat bolig og adgang til fællesarealer, påvirke lejers mu-
lighed for at opnå boligydelse?”
Svar:
Arbejdsgruppe om fremme af bygge- og bofællesskaber forventes at undersøge mulig-
heder og barrierer for etablering af bygge- og bofællesskaber og komme med forslag til
fremme af bygge- og bofællesskaber. Arbejdsgruppen forventes ikke at have et særligt
fokus på billige almene boliger.
Jeg kan generelt oplyse om forslagene om særligt billige almene familieboliger i rap-
porten ”Flere billige almene boliger”, at støtten ydes til boligafdelingen med henblik på
at nedbringe lejen for beboerne. Beboerne kan søge om boligydelse og boligsikring
med udgangspunkt i den leje, som de skal betale, og de øvrige forhold, som har betyd-
ning for udmålingen af boligydelse og boligsikring.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek