Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2431658_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4881
Doknr.
432523
Dato
02-08-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 2. juli 2021.
Spørgsmål nr. 295:
”Vil
ministeren med henvisning til Indenrigs-
og Boligministeriets rapport ”Flere
billige almene boliger” –
Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende billige almene
boliger” fra april 2021 –
hvori det fremgår, at billige almene boliger er beregnet til at
skulle koste 3.500 kr. for, at det kan regnes som en billig bolig (lavindkomstgruppen)
sandsynliggøre, hvordan regnestykket hænger sammen, hvis der skal stilles en bolig
til rådighed til 3.500 kr. om måneden, herunder redegøre nærmere for det
bagvedliggende regnestykke?
Det ønskes opgjort som en balanceopgørelse, dvs. anlægsomkostning og
finansiering/hvilke finansieringsposter, der indgår ud over de i rapporten forslåede
initiativers tilskud.
Regnestykket bedes endvidere sandsynliggjort for en enkelt bolig og for de 2.500
boliger, der nævnes i rapporten, idet beregningen ønskes at afspejle den forventede
geografiske placering af de 2.500 boliger.”
Svar:
Arbejdsgruppen vedrørende billige almene boliger har to forslag, som sigter på at
tilvejebringe særligt billige almene boliger til en husleje på ca. 3.500 kr. pr. måned.
Efter Forslag 5.1 Tilskud til etablering af særligt billige almene boliger, jf.
afrapporteringen ”Flere billige almene boliger” s. 26, foreslås et tilskud
på 400.000 kr.
pr. bolig, som skal gå til at nedbringe beboerbetalingen for de særligt billige boliger.
Boligerne må ikke være større end 55 m
2
.
Beboerbetalingen for de særligt billige boliger nedsættes svarende til 12.000 kr. årligt
eller 1.000 kr. pr. måned. I og med boligerne ikke må være mere end 55 m
2
vurderes
huslejen at blive på ca. 3.500 kr. om måneden. Den faktiske husleje i boligerne vil
afhænge af den samlede anskaffelsessum for boligafdelingen og boligafdelingens
driftsudgifter, idet huslejerne i afdelingen skal fastsættes, så de dækker afdelingens
samlede udgifter, jf. balancelejeprincippet.
Arbejdsgruppen foreslår afsat 680 mio. kr., som udmøntes over årene 2022-2025 med
170 mio. kr. om året. Det giver mulighed for at støtte 425 boliger om året. Idet der er
antaget en byggeperiode på ca. 2 år forventes der at være en bestand på 425 særligt
billige boliger i 2024, 850 i 2025, 1275 i 2026 og 1.700 i 2027 og årene derefter.
Midlerne forslås fordelt som ansøgningspuljer, hvor ansøgningerne bl.a. prioriteres i
forhold til behovet for billige boliger i kommunen. Der er således ikke foreslået en fast
geografisk fordeling.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm., om der i rapporten er taget højde for den geografiske placering af de pågældende billige almene boliger m.v., til indenrigs- og boligministeren
2431658_0002.png
Efter Forslag 5.3 Bidrag til nedsættelse af husleje i eksisterende almene familieboliger,
jf. afrapporteringen ”Flere billige almene boliger” s. 28, foreslås et bidrag
på 15.000 kr.
om året eller 1.250 kr. om måneden til nedbringelse af huslejen i eksisterende almene
familie boliger med husleje mellem 4.500 kr. og 5.000 kr. om måneden. Dermed
kommer huslejen ned på ca. 3.500 kr. om måneden. Tilskuddet er tidsbegrænset i 10
år og aftrappes over de sidste 5 år. Desuden foreslås det, at når der er forløbet 2 år
med udbetaling af bidraget, skal det bortfalde ved nyudlejning.
Arbejdsgruppen foreslår afsat 120 mio. kr., som udmøntes ved en ansøgningsrunde i
2022. Det er skønnet, at med den foreslåede aftrapning af bidraget vil der være
mulighed for at yde tilskud til 1.300 boliger i 2022 og 2023, ca. 1.200 i 2024, ca. 1.100
i 2025, ca. 1.000 i 2026 og godt 800 i 2027. Ordningen vil ophøre ved udgangen af
2031.
Midlerne forslås fordelt som ansøgningspuljer, hvor ansøgningerne prioriteres i
forhold til behovet for billige boliger i kommunen. Der er således ikke foreslået en fast
geografisk fordeling.
De to forslag vil tilsammen indebære ca. 2.500 særligt billige almene boliger i 2027.
Dette er illustreret i figur 1.1 i afrapporteringen ”Flere billige almene boliger” s. 11.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2