Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4881
Doknr.
432523
Dato
02-08-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 2. juli 2021.
Spørgsmål nr. 295:
”Vil
ministeren med henvisning til Indenrigs-
og Boligministeriets rapport ”Flere billi-
ge almene boliger” –
Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende billige almene
boliger” fra april 2021 –
hvori det fremgår, at billige almene boliger er beregnet til at
skulle koste 3.500 kr. for, at det kan regnes som en billig bolig (lavindkomstgruppen)
–
sandsynliggøre, hvordan regnestykket hænger sammen, hvis der skal stilles en bolig
til rådighed til 3.500 kr. om måneden, herunder redegøre nærmere for det bagvedlig-
gende regnestykke?
Det ønskes opgjort som en balanceopgørelse, dvs. anlægsomkostning og finansie-
ring/hvilke finansieringsposter, der indgår ud over de i rapporten forslåede initiativers
tilskud.
Regnestykket bedes endvidere sandsynliggjort for en enkelt bolig og for de 2.500 boli-
ger, der nævnes i rapporten, idet beregningen ønskes at afspejle den forventede geo-
grafiske placering af de 2.500 boliger.”
Svar:
Arbejdsgruppen vedrørende billige almene boliger har to forslag, som sigter på at til-
vejebringe særligt billige almene boliger til en husleje på ca. 3.500 kr. pr. måned.
Efter Forslag 5.1 Tilskud til etablering af særligt billige almene boliger, jf. afrapporte-
ringen ”Flere billige almene boliger” s. 26, foreslås et tilskud
på 400.000 kr. pr. bolig,
som skal gå til at nedbringe beboerbetalingen for de særligt billige boliger. Boligerne
må ikke være større end 55 m
2
.
Beboerbetalingen for de særligt billige boliger nedsættes svarende til 12.000 kr. årligt
eller 1.000 kr. pr. måned. I og med boligerne ikke må være mere end 55 m
2
vurderes
huslejen at blive på ca. 3.500 kr. om måneden. Den faktiske husleje i boligerne vil af-
hænge af den samlede anskaffelsessum for boligafdelingen og boligafdelingens drifts-
udgifter, idet huslejerne i afdelingen skal fastsættes, så de dækker afdelingens samlede
udgifter, jf. balancelejeprincippet.
Arbejdsgruppen foreslår afsat 680 mio. kr., som udmøntes over årene 2022-2025 med
170 mio. kr. om året. Det giver mulighed for at støtte 425 boliger om året. Idet der er
antaget en byggeperiode på ca. 2 år forventes der at være en bestand på 425 særligt
billige boliger i 2024, 850 i 2025, 1275 i 2026 og 1.700 i 2027 og årene derefter.
Midlerne forslås fordelt som ansøgningspuljer, hvor ansøgningerne bl.a. prioriteres i
forhold til behovet for billige boliger i kommunen. Der er således ikke foreslået en fast
geografisk fordeling.