Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2435209_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4880
Doknr.
430375
Dato
20-08-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra MFU Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 2.
juli 2021.
Spørgsmål nr. 291:
”Vil ministeren redegøre for, om kommunens administration efterfølgende kan nægte
et byrådsmedlem aktindsigt, fordi vedkommende allerede har fået sagsindsigt?”
Svar:
Efter § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har ethvert medlem af kommunalbe-
styrelsen som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i en-
delig form foreligger i kommunens administration.
Retten til sagsindsigt efter bestemmelsen omfatter sagsmateriale, som foreligger i en-
delig form i kommunen, og som vedrører en sag, der kan indbringes for kommunalbe-
styrelsen. Retten til sagsindsigt omfatter også dokumenter, der er undtaget fra offent-
lighed efter lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), herunder interne
notater og oplysninger, som er fortrolige efter forvaltningslovens regler. Dog kan reg-
ler, der begrænser retten til at videregive visse oplysninger, være til hinder for at give
sagsindsigt i de omhandlede oplysninger, jf. nærmere Hans B. Thomsen m.fl., Lov om
kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 96.
Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven tilkommer enhver, jf. offentlighedslovens
§ 7, og der gælder som udgangspunkt hverken et legitimationskrav (at den aktindsigts-
søgende oplyser sin nærmere identitet), et formkrav (at aktindsigtsanmodningen ind-
gives på en bestemt måde, f.eks. skriftligt) eller et begrundelseskrav (at den aktind-
sigtssøgende giver en nærmere begrundelse for aktindsigtsanmodningen). Der gælder
dog et identifikationskrav (at den aktindsigtssøgende identificerer sagen eller doku-
mentet, vedkommende anmoder om aktindsigt i, samt angiver et tema for aktindsigts-
anmodningen, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1.).
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der generelt ikke er noget til hinder for, at en
aktindsigtssøgende
efter at have søgt om aktindsigt efter et andet regelsæt
kan
søge om aktindsigt efter offentlighedslovens regler.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek