BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 5. januar 2021
J. nr. 2020-9513
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af d. 9. december stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 29:
Kan ministeren bekræfte, at tvangsflytning af beboere ikke kan finde sted, så
længe en sag vedrørende tvangsflytning pågår i en klageinstans, jf. BOU alm del
–
spørgsmål 28?
Svar:
Opsiges en lejer som følge af renoveringer, som kræver lejers fraflytning, har le-
jeren i henhold til almenlejelovens § 89, stk. 2, mulighed for at gøre indsigelse i
indtil 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren. Ønsker udlejeren at
opretholde opsigelsen, skal udlejeren herefter indbringe sagen for boligretten
inden 6 uger efter lejerfristens udløb.
Domstolene kan tillægge en indbringelse opsættende virkning, således at opsi-
gelsen ikke vil kunne effektueres, før der foreligger en dom. Dette vil ofte ske i
sager, hvor formålet vil forspildes, hvis ikke indbringelsen tillægges opsættende
virkning, hvilket efter ministeriets opfattelse ofte vil være tilfældet i opsigelses-
sager.
Ifølge § 101 i almenlejeloven, træffer beboerklagenævnet afgørelse vedrørende
blandt andet tvister om lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemo-
kratiske organer, hvis sådanne tvister er indbragt senest 4 uger efter, beslutnin-
gen er truffet. Det betyder i praksis, at jeg som boligminister ikke har mulighed
for at behandle en klage over anvendelse af call-in bestemmelsen, men må hen-
vise til Beboerklagenævnet i Københavns Kommune.
Desuden kan jeg oplyse, at efter bestemmelserne i almenlejeloven kan alene be-
boerklagenævnet træffe afgørelse om, at en klage skal have opsættende virk-
ning.