Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2429588_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4844
Doknr.
427746
Dato
15-07-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 30. juli 2021.
Spørgsmål nr. 288:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 14. juni 2021 fra Lars Vestergaard om
”Retten til aktindsigt er formentlig det billigste middel til forebyggelse og afsløring af
svindel i den almene boligsektor”, jf. BOU alm. del –
bilag 151, og i forlængelse heraf
pege på løsningsmuligheder for sikring af åbenhed og demokratisk kontrol i den alme-
ne boligsektor i forhold til beslutninger og økonomiske transaktioner, såfremt den i
henvendelsen påpegede løsningsmulighed ikke anses for gangbar?”
Svar:
Jeg synes ikke, at der er behov for at indføre en generel ret til indsigt i boligorganisati-
onernes dokumenter.
Almene boligorganisationer er hverken omfattet af forvaltningsloven eller offentlig-
hedsloven, idet de ikke er offentlige myndigheder.
Formålet med etablering af en generel ret til aktindsigt vil ifølge henvendelsen være at
forebygge og afsløre eventuel svindel i den almene boligsektor.
Hertil skal jeg bemærke dels, at reglerne om aktindsigt hverken kan forebygge svindel
eller anden kriminel handling i en privat forening eller i en offentlig myndighed, dels
at eksempler på strafbare handlinger i den almene boligsektor er sjældne.
De eksisterende mekanismer for intern og ekstern kontrol af almene boligorganisatio-
ners virksomhed sikrer efter min opfattelse det nødvendige grundlag for kontrol.
Der findes en række særlige regler, som giver boligorganisationens beboere indsigt i
boligorganisationernes dokumenter.
Jeg kan eksempelvis nævne, at afdelingsbestyrelsen skal godkende driftsbudget og
årsregnskab for afdelingen og til brug herfor har ret til at se ethvert bilag vedrørende
afdelingens budget og regnskab. Endvidere skal dagsordenen for repræsentantskabs-
mødet gøres tilgængelig for boligorganisationens lejere samtidig med, at repræsen-
tantskabsmedlemmerne indkaldes eller kort tid derefter. Desuden skal et kort referat
af forhandlingerne gøres tilgængeligt for organisationens lejere senest 6 uger efter
mødets afholdelse.
For organisationsbestyrelsens møder gælder tilsvarende regler om offentliggørelse af
dagsorden og referat, idet fristen for at gøre referatet tilgængeligt dog er fastsat til 4
uger efter mødets afholdelse.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/6-21 fra Lars Vestergaard om Retten til aktindsigt er formentlig det billigste middel til forebyggelse og afsløring af svindel i den almene boligsektor m.v., til indenrigs- og boligministeren
2429588_0002.png
For afdelingsmøders vedkommende udsendes dagsordenen sammen med mødeind-
kaldelsen. Referat af forhandlingerne skal gøres tilgængeligt for afdelingens lejere
senest 4 uger efter mødets afholdelse, således at også beboere, der ikke har deltaget i
mødet, kan gøre sig bekendt med de beslutninger, der blev truffet på mødet.
Endelig offentliggøres både afdelingernes og boligorganisationernes årsregnskaber.
Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisatio-
ner samtidig med, at mit ministerium har tilsvarende tilsynsforpligtelse med de alme-
ne boligorganisationer i tilfælde af, at det kommunale tilsyn svigter. Den almene bo-
ligorganisation skal på forlangende give indenrigs- og boligministeren, kommunalbe-
styrelsen og Landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af boligorga-
nisationens og dens afdelingers økonomiske forhold.
Jeg finder derfor, at ovennævnte regler giver tilstrækkelige muligheder for at få indblik
i afdelingernes og boligorganisationernes virke.
Det er naturligvis altid muligt at forbedre måden, som man administrerer de gældende
regler på, og jeg har i den forbindelse noteret mig, at den almene boligsektor allerede
er i gang med initiativer, som skal udmøntes i anbefalinger om, hvad der skal gøres
for, at sager om svindel ikke opstår.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2