Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-4826
Doknr.
427791
Dato
15-07-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) stillet den 29. juni 2021.
Spørgsmål nr. 284:
”Hvor
mange ekstra årsværk vurderer ministeren, at kommunerne skal bruge, hvis
kommunerne manuelt skal registrere de oplysninger, der tidligere fremgik af registre-
ringen af kode-4 forholdene?”
Svar:
Med henblik på anvendelsen i udligningssystemet har det tidligere været obligatorisk
for kommunerne at indberette oplysning om betalingsforhold i tilknytning til CPR.
Oplysningen kom således fra kommunerne selv. Da oplysningen med udligningsrefor-
men ikke længere anvendes i udligningssystemet, er det ikke længere obligatorisk at
foretage indberetningen.
Der har været kommuner, som har påpeget, at de samtidig har anvendt den indberet-
tede oplysning til at understøtte administrationen af mellemkommunale refusioner,
om end oplysningen ikke kan stå alene. Indberetningen er på den baggrund opretholdt
som en frivillig ordning. Kommuner kan således fortsat foretage og anvende denne
”kode-4”-registrering,
såfremt dette ønskes.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek