BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks talepapir

Samråd om betalingsforpligtigelse og

kommunale incitamenter

–

BOU alm. del

–

samrådsspm. M-O

22. juni 2021

BOU

10 minutter

Besvarelse af samrådsspørgsmål

BOU

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Det talte ord gælder

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren

Indledende bemærkninger

–

Afrapportering af

analysearbejdet



Inden jeg går til besvarelse af de konkrete

samrådsspørgsmål, vil jeg gerne henlede udvalgets

opmærksomhed på den oversendte afrapportering fra

analysearbejdet om betalingsforpligtigelse og kommunale

incitamenter.



Analysearbejdet blev igangsat i forlængelse af

udligningsreformen, da der var opstået en bekymring for, at

udligningssystemet og udligningsreformen i særdeleshed,

reducerer kommunernes incitament til at vælge det rigtige

tilbud til borgerne, hvis det rigtige tilbud ligger uden for

kommunegrænsen. Det kunne fx være i forbindelse med et

botilbud eller en anbringelse af et barn uden for hjemmet.



Det er også denne mulige problemstilling, som

samrådsspørgsmålene i dag grundliggende handler om.



Regeringen har lyttet til de bekymringer, der har været

fremme. Og for regeringen er det også afgørende vigtigt, at

mennesker med særlige behov får den rigtige støtte, og at

kommunernes beslutning om indsats ikke snævert træffes

alene ud fra et økonomisk hensyn.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren



Analysearbejdet blev derfor netop igangsat, så

forligskredsen bag udligningsreformen kunne få et bedre

beslutningsgrundlag og en grundig afdækning af de

kommunale incitamenter og den kommunale udlignings

betydning herfor.



Jeg mener, at den foreliggende rapport giver os nye

informationer og en ny indsigt på et meget kompliceret

område.



Lad mig opsummere nogle centrale hovedbudskaber fra

rapporten:



Først og fremmest er kommunerne i deres visitation af

ydelser bundet af en række regler fastsat i lovgivningen,

herunder serviceloven og retssikkerhedsloven.



Visitation skal være fagligt funderet, underbygge en

helhedsorienteret og forebyggende indsats for den enkelte

borger og samtidig være økonomisk ansvarlig.



Og kommunerne må ikke vælge, udsætte, indstille eller

reducere en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren



Udligningssystemet vurderes overordnet ikke at have

afgørende betydning for kommuners visitation til indsatser,

hvor en borger i forbindelse med indsatsen skifter

bopælskommune.



Udligningsvirkningen ved flytningen af en borger vil i de

typiske tilfælde være begrænset set i forhold til den samlede

udgift, der for kommunen er knyttet til indsatsen.



Kommunernes meget omfattende brug af indsatser på tværs

af kommunegrænser viser også, at andre forhold spiller

afgørende ind.



Udligningsreformen har vel og mærke heller ikke ændret

afgørende på udligningsvirkningen, når en borger skifter

bopælskommune. På voksenområdet, hvor der har været

den største bekymring for afspecialisering, er der næsten

ingen forskel på udligningsvirkning før og efter

udligningsreformen

–

dvs. ændringen i folketallet har

næsten ingen betydning her.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren

Spørgsmål M:

[”Vurderer ministeren, at borgere med behov for specialiserede

tilbud uden for egen kommunegrænse ikke bliver stillet dårligere

ved afskaffelse af betalingskommunefolketallet, såfremt

afskaffelse af betalingskommunefolketallet fastholdes?”]

Svar:



Hvis vi nu vender os mod

samrådsspørgsmål M

kan jeg på

baggrund af min indledning svare helt kort:

Udligningsreformen stiller ikke afgørende borgere med

specialiserede behov dårligere.



Rapporten peger netop på, at ændringen af folketallet i det

kommunale udligningssystem ikke i sig selv kan forventes at

have en afgørende betydning for kommunernes visitation.



Det skal bl.a. ses på baggrund af, at oplysninger om

betalingskommune før reformen generelt set ikke blev

anvendt i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov,

som giver anledning til de største virkninger i udligningen,

når en borger flytter over kommunegrænser.



Kommunernes beslutning om visitering til indsatser er

endvidere langt mere sammensat.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren



Man kan derfor heller ikke imødegå en generel bekymring

for afspecialisering på socialområde ved at rulle en i øvrigt

rigtig beslutning om folketal i udligningsreformen tilbage.



Jeg vil erindre om baggrunden for beslutningen om i

forbindelse med udligningsreformen at gå fra et folketal

baseret på oplysninger om betalingskommune til et folketal

baseret på bopælskommune i udligningsberegningerne.



Det var således den faglige vurdering, at der var tvivl om

kvaliteten af de indberettede oplysningerne om

betalingskommuneforpligtigelse. Herunder var der tegn på

en lokal

”optimering” af kommuners udligning gennem

indberetningerne. Det er selvsagt uholdbart, hvis

udligningen kan påvirkes.



Oplysningerne indberettes af bopælskommunen og er

baseret på de oplysninger, som kommunen selv har om

borgere i kommunen, hvor der kan opkræves

mellemkommunal refusion fra andre kommuner efter

særlige bestemmelser.



Her anerkendes det i rapporten, at det er et kompliceret

regelsæt, der er omkring mellemkommunale refusioner,

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren

hvilket kan forklare, at kommuner gør brug af ekstern

bistand på området.

Spørgsmål N:

[”Er

ministeren af den opfattelse, at ministeriet ved indgåelse af

den politiske aftale om udligningsreformen var bekendt med, at

afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver kommunerne

økonomiske incitamenter til at anvende velfærdstilbud inden for

egen kommunegrænse frem for eventuelle mere specialiserede

tilbud uden for kommunegrænsen?”]

Svar:



I forhold til

samrådsspørgsmål N

vil jeg gerne gentage, at

rapporten viser, at der ikke er stor forskel i

udligningsvirkningen før og efter udligningsreformen, ved

at en borger flytter kommune.



Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet har haft stort

fokus i henvendelser fra bl.a. interesseorganisationer og

konsulenthuse

–

men der var jo også virkninger i

udligningssystemet før reformen. Virkninger, der bl.a. fulgte

af de socioøkonomiske udgiftsbehov og skattegrundlaget.



De største virkninger var og er fortsat i det beregnede

socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen, som hele tiden

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren

stort set udelukkende har været baseret på statistik efter

bopælskommune.



De statistiske oplysninger i det socioøkonomiske

udgiftsbehov skal opfange overordnede forhold, som kan

have betydning for kommunens samlede udgiftsbehov. De

er ikke tænkt som et grundlag for en direkte kompensation

for specifikke udgifter til bestemte borgere i kommunen.



Når en borger af den ene eller anden årsag flytter fra en

kommune, vil det i større eller mindre grad kunne få en

virkning i opgørelsen af kommunens samlede udgiftsbehov

og dermed udligningsbeløb. Virkningen vil afhænge af den

flyttede borgers alder, i hvilket omfang borgeren har

karakteristika, der er afspejlet i de enkelte socioøkonomiske

kriterier, og hvordan kommunen i øvrigt indgår i

udligningen.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren

Spørgsmål O:

[”Vil ministeren redegøre for, hvilke alternativer der er til at

fastholde afskaffelsen af betalingskommunefolketallet

–

og hvilke

overvejelser giver disse alternativer anledning til hos

ministeren?”]

Svar:



I forhold til samrådsspørgsmål O mener jeg ikke, at

afrapporteringen af analysearbejdet giver grundlag for at

åbne udligningsreformen og dermed de

byrdefordelingsmæssige konsekvenser heraf for

kommunerne. Det håber jeg, at forligspartierne bag

udligningsreformen er enig med mig i.



Vi løser ingen problemer ved at kun at se på folketallet i

udligningssystemet, selvom nogen synes, at det er det

vigtigste. Det hjælper ingen borgere med specialiserede

behov.



Vi bliver nødt til at anerkende, at spørgsmålet om

kommunernes visitation til specialiserede tilbud er langt

mere kompliceret end som så.



Det er også derfor, at der er igangsat en hel samlet

evaluering af det specialiserede socialområde.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren



Dette arbejde har netop til formål at højne retssikkerheden

på området og at sikre de rette specialiserede tilbud,

anbringelsessteder og indsatser af høj kvalitet, der svarer til

borgernes behov. Hensigten er vi jo enige om

–

nemlig at

udsatte børn, unge og voksne med handicap eller andre

særlige behov skal sikres de bedste muligheder for at leve et

selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser.



På baggrund af denne evaluering vil der være et langt bedre

grundlag for politiske drøftelser i løbet af efteråret.

Afrunding



Jeg vil gerne slutte af med at sige, at det var en relevant

bekymring, der blev rejst, og at jeg er glad for, at vi nu har

fået området belyst så grundigt.



Analysen og udviklingen viser, at det ikke er det

dominerende, når kommunerne visiterer borgere til en

indsats.



Med analysearbejdet har vi dermed fået ny og relevant viden

om et meget komplekst område

–

og det kan selvfølgelig

supplere det øvrige arbejde, der bliver gennemført i

evalueringen.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/6-21, til indenrigs- og boligministeren



Jeg synes, at vi skal være klar over, hvilke politiske håndtag

vi bruger på baggrund af denne analyse og også set i forhold

til det overordnede arbejde med det specialiserede

socialområde.