BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm., om et notat, hvori der redegøres nærmere for fremskrivninger for befolkningstilvæksten i de større byer m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 4674

Doknr.

433084

Dato

20-07-2021

Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 22. juni 2021.

Spørgsmål nr. 271:

”Vil

ministeren oversende et notat, hvori der redegøres nærmere for fremskrivninger

for befolkningstilvæksten i de større byer og betydningen heraf for boligsituationen,

herunder for så vidt angår almene boliger m.v.?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der har oplyst følgende:

"En tilvækst i den voksne del af befolkningen vil normalt aflede en stigning i boligef-

terspørgselen. Nedenfor redegøres kort for Danmarks Statistiks befolkningsfremskriv-

ning og DREAMs beskrivelse af boligbehovet i de største byer. Herudover gives ek-

sempler på særlige forhold, der påvirker efterspørgslen efter almene boliger.

Befolkningsvækst i storbykommuner

Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning forventes antallet af ind-

byggere at stige i de danske storbykommuner i de kommende år.

Tabel 1 viser befolkningsfremskrivningen for hovedstadsområdet, herunder Køben-

havn og Frederiksberg, storbykommunerne Odense, Aarhus og Aalborg samt det øvri-

ge land. Fra 2021 til 2031 forventes befolkningen i Danmark at stige med godt

225.000 indbyggere, og med yderligere 155.000 indbyggere fra 2031 til 2041. Det sva-

rer til en befolkningstilvækst på ca. 6,5 pct. over de kommende 20 år.

Det er primært storbykommunerne, der driver denne befolkningstilvækst. Især Kø-

benhavn og Frederiksberg samt Aarhus, kan forvente en relativ høj befolkningstil-

vækst frem mod 2041. I København og Frederiksberg svarer det i gennemsnit til ca.

4.900 indbyggere årligt, mens der i Aarhus er tale om en stigning på ca. 2.700 indbyg-

gere i gennemsnit pr. år.

I Odense og Aalborg forventes også en højere befolkningstilvækst sammenlignet med

landsgennemsnittet, på hhv. 7,7 og 10,2 pct. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig

stigning på hhv. 800 og 1.100 indbyggere.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm., om et notat, hvori der redegøres nærmere for fremskrivninger for befolkningstilvæksten i de større byer m.v., til indenrigs- og boligministeren

Tabel 1

Fremskrivning af befolkningen i udvalgte områder frem mod 2041

Ændring

fra 2021

til 2041

194.327

Ændring i

pct. (2021

til 2041)

9,3

2021

2031

2041

Hovedstadsom-

rådet

Heraf København

Frederiksberg

Odense

Aarhus

Aalborg

Resten af landet

Hele landet

Anm.:

2.090.950

2.210.372

2.285.277

741.794

808.377

839.439

97.645

13,2

205.509

352.750

219.487

2.971.258

5.839.954

215.514

385.743

233.348

3.020.361

6.065.338

221.333

407.150

241.918

3.064.382

6.220.060

15.824

54.400

22.431

93.124

380.106

7,7

15,4

10,2

3,1

6,5

Kilde:

Hovedstadsområdet er defineret som de kommuner som er omfattet af

Fingerplanen (28 kommuner i Region Hovedstaden, dvs. alle kommu-

ner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholms Regionskommune, samt 6

kommuner i Region Sjælland (Stevns, Køge, Greve, Solrød, Roskilde og

Lejre)).

Danmarks Statistik, Statistikbanken, befolkningsfremskrivning 2021,

tabel FRKM121

Fremtidig boligbehov

Befolkningstilvæksten betyder alt andet lige, at der vil være behov for flere boliger i

storbykommunerne i de kommende år. Det er dog svært mere præcist at forudsige det

fremtidige boligbehov, da der er mange forskellige forhold, der spiller ind på behovet

for boliger.

Ud over befolkningstilvækst, vil bl.a. aldersfordeling, familiestruktur, boligpriser og

socioøkonomiske faktorer have betydning for, i hvilket omfang og hvilke boligtyper,

der efterspørges.

Forskningsenheden DREAM har i samarbejde med Boligøkonomisk Videncenter ud-

arbejdet fremskrivninger af boligefterspørgslen baseret på deres mikrosimulations-

model (SMILE 3.0). Modellen tager højde for en række karakteristika, der har betyd-

ning for boligefterspørgslen. Den seneste rapport fra DREAM, hvor boligefterspørgs-

len fremskrives fra 2018 til 2040, blev offentliggjort i maj 2021.

På landsplan peger DREAMs seneste rapport i retning af en stigende efterspørgsel

efter både ejer-, udlejnings- og andelsboliger. Ejerboliger forventes dog at udgøre en

faldende andel af den samlede boligbestand fremover. Dette skyldes en stigning i de

befolkningsgrupper, der primært efterspørger lejeboliger frem for andre boligtyper.

Det er tre faktorer, der især driver denne udvikling. Det første er en betydelig stigning i

andelen af ældre, hvilket øger efterspørgslen efter offentlige boliger (dvs. pleje- og

ældreboliger). For det andet forventes der at blive flere enlige, som i højere grad bor i

lejeboliger. Herudover vil en fortsat centralisering af befolkningen i større byområder

trække i retning af en øget andel af private og almene udlejningsboliger samt andels-

boliger.

På nationalt plan er den demografiske udvikling i den senest opdaterede version af

DREAMs model i overensstemmelse med Danmarks Statistiks befolkningsfremskriv-

ning fra 2020. Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet på kommunalt niveau, da

der bl.a. benyttes forskellige modelrammer i de to fremskrivninger.

Der er større usikkerhed knyttet til fremskrivningerne på lokalt niveau end på lands-

plan. Flytninger mellem kommunerne kan være vanskelige af forudsige. Herudover

tager Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning på kommuneniveau og DREAMs

fremskrivning af den kommunefordelte boligefterspørgsel ikke hensyn til en hel del

lokale forhold. Som fx kendskab til de enkelte kommuners nuværende og fremtidige

strategier vedrørende fx nybyggeri og udstykning af jord.

Fremtidig behov for almene boliger

Den almene boligsektor udgør godt en femtedel af boligmassen i dag. Kommunen spil-

ler en stor rolle i opførelsen og driften af almene boliger, idet sektoren løser et bredt

spektrum af boligsociale (kommunale) opgaver. De særegne karakteristika for den

almene boligsektor medfører, at der er en række konkrete faktorer, der kan påvirke

behovet for almene boliger.

For det første har kommunerne anvisningsret til mindst 25 pct. af de ledige almene

boliger, hvorfor behovet for almene boliger også afhænger af kommunens behov for

anvisning.

For det andet har demografien betydning for behovet for ældre-, pleje- og ungdomsbo-

liger. Det er boligformer, som i høj grad er almene.

DREAM (2021): ”Udviklingen i boligefterspørgslen i de danske kommuner”,

https://dreamgruppen.dk/publikationer/2021/maj/demografi-sociooekonomi-og-boligstruktur-i-danske-

kommuner/

Herudover kan justeringer af boligudbuddet, for eksempel som følge af parallelsam-

fundsinitiativerne, medføre et øget behov for alment byggeri i visse kommuner. Det

bemærkes, at flere af de hårde ghettoområder er beliggende i og omkring de større

byer som København, Odense og Aarhus.

Behovet for alment nybyggeri er derudover afhængigt af huslejeniveauet i nybyggeriet

og konkurrencen i forhold til andre boligformer. Målsætningen er, at huslejen i almene

boliger skal være til at betale for en bred kreds af boligsøgende, herunder for lavind-

komstgrupper.

De ovennævnte f0rhold er eksempler på faktorer, der specielt påvirker efterspørgslen

efter almene boliger. ”

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek