Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4430
Doknr.
425316
Dato
28-06-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 10. juni 2021.
Spørgsmål nr. 258:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ejendom Danmark: Boligindgreb er måske
skyld i 20 pct. værditab på boligudlejningsejendomme” bragt i Jyllands-Posten
den 7.
juni 2021, herunder besvare hvorvidt ministeren vurderer, at de tal, der præsenteres i
artiklen, er retvisende? Og vil ministeren endvidere oplyse, hvorvidt et lignende pris-
fald også vurderes på andelsboligmarkedet?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der har oplyst følgende:
”EjendomDanmark har fremlagt
tal for den seneste prisudvikling på udlejningsejen-
domme. Tallene er trukket fra Danmarks Statistiks Statistikbank (EJ5). Ejendom-
Danmark mener, at tallene viser, at værditabet af 5.2-indgrebet har været større end
det, som ministeriets beregninger viste.
EjendomDanmark vurderer, at forskellen i prisudviklingen mellem ejerlejligheder og
boligudlejningsejendomme (ejendomme med 4 lejligheder eller derover) siden 1. kvar-
tal 2019 kan tages som udtryk for, hvor meget 5.2-indgrebet har ført til af værditab for
boligudlejningsejendomme.
EjendomDanmarks konklusion bygger således på en præmis om, at der er en tæt
sammenhæng mellem udviklingen i priserne for ejerlejligheder og udlejningsejen-
domme. Denne præmis er styrelsen uenig i. Styrelsen finder ikke, at man kan konklu-
dere at forskelle i prisudviklingen mellem de to typer af ejendomme, er et udtryk for
5.2-indgrebets virkning. Fx har priserne på ejerlejligheder været faldende i perioder,
hvor priserne på udlejningsejendomme har været stigende. Op til Finanskrisen, i peri-
oden fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2008, steg priserne på udlejningsejendomme
med 12 pct., mens priserne på ejerlejligheder faldt med 5 pct.
Dernæst har der det seneste års tid
–
under Corona-krisen
–
været nogle ekstraordi-
nære prisstigninger på ejerboligmarkedet. At der ikke har været den samme prisudvik-
ling for udlejningsejendomme er ikke overraskende, da der ligger andre investerings-
overvejelser bag denne type handler, herunder udviklingen i afkastet på alternative
investeringer. Med hensyn til udlejningsejendomme kan den generelle usikkerhed,
som Corona-krisen har affødt, dog have spillet ind.
Endelig er det væsentligt at være opmærksom på, at prisstatistikken for boligudlej-
ningsejendomme er baseret på relativt få salg og kan være påvirket af, hvor handlerne
er sket geografisk, og hvilke type af ejendomme som er handlet. På grund af en generel
usikkerhed om et kommende 5.2-indgreb har der formentlig været relativt få salg af