Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2418352_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4125
Doknr.
423704
Dato
21-06-2021
Svar på spørgsmål fra Søren Egge Rasmussen (EL) stillet den 25. maj 2021.
Spørgsmål nr. 245:
”Vil
ministeren redegøre nærmere for reglerne vedrørende beboerrepræsentationer?”
Svar:
Reglerne om beboerrepræsentation findes i lejelovens kapitel 11, samt i bekendtgørelse
nr. 709 af 9. september 2009.
Reglerne indebærer, at lejerne i ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål har ret til
at vælge beboerrepræsentanter. I mindre ejendomme har et flertal af lejerne samme
beføjelser som beboerrepræsentationen, og lejerne skal i den forbindelse vælge en
talsmand, som handler i overensstemmelse med lejerflertallets beslutninger.
Beboerrepræsentationens formål er at varetage lejernes interesser i forholdet til udle-
jeren og være forhandlingspart over for udlejeren. Det skal medvirke til at sikre det
bedst mulige grundlag for samarbejdet imellem lejerne og udlejeren i den enkelte
ejendom.
Udlejeren bør inddrage beboerrepræsentanterne i alle spørgsmål, der er af væsentlig
betydning for lejerne i ejendommen, for at fremme samarbejdet.
Beboerrepræsentanterne kan få oplysning om, hvem der ejer ejendommen, og hvem
der administrerer den. De kan drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens
drift med udlejeren, og blive holdt orienteret, når der foretages genudlejning af lejlig-
heder i ejendommen. De kan endvidere blive holdt orienteret om udlejerens ansættel-
se og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.
Herudover har beboerrepræsentationen bestemte beføjelser i forhold til at skulle ind-
kaldes til orientering og drøftelse, når udlejeren varsler større forbedringsarbejder, og
beboerrepræsentanterne har samtidig mulighed for at tiltræde større forbedringsar-
bejder på lejernes vegne.
Som udgangspunkt udfærdiger udlejeren husordenen, men hvis der er valgt beboerre-
præsentanter, kan et beboermøde vedtage en husorden for ejendommen.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek