Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4003
Doknr.
415246
Dato
03-06-2021
Svar på spørgsmål fra Ole Birk Olesen (LA) stillet den 18. maj 2021.
Spørgsmål nr. 234:
”Vil
ministeren sikre kompensation for de tab, ændringen i indberetningsprogrammet
for energimærker
–
som har begrænset den ydelseskoefficient (COP), der kan indbe-
rettes for varmepumper til maksimalt 1, hvor det tidligere har været muligt at vælge en
værdi på 1,15 og udfylde den faktiske værdi i et felt med plads til fri formulering
–
på-
fører små, familieejede byggefirmaer som Jakobsen Huse og deres underleverandører
som IKM, der lige nu risikerer at miste kunder, fordi ændringen har forsinket aktuelle
byggerier, idet byggefirmaet Jakobsen Huse i over en måned har afventet ændringen
for at kunne sætte gang i byggeriet af 10 bæredygtige huse og varmepumpeproducen-
ten, IKM, som leverer de højeffektive udsugsvarmepumper til både Jakobsen Huse og
langt større byggerier?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende:
”Når der opføres nye bygninger i Danmark, skal bygningsreglementets energikrav
overholdes. Det overordnede krav er det såkaldte energirammekrav. At en ny bygning
overholder dette krav, dokumenteres ved at lave en beregning i henhold til SBi-
anvisning 213 i det tilhørende program Be18. SBi-anvisningen indeholder forudsæt-
ninger for og beskrivelser af de forskellige værdier, der skal indtastes i programmet.
SBi-anvisningen for, hvordan data for varmepumper indtastet i Be18-programmet, er
senest ændret i 2018. Ændringen kom, fordi der i EU-regi blev indført nye test- og
dokumentationsmetoder for varmepumper. Ændringen blev foretaget i samarbejde
med branchen og betød konkret, at SBi-anvisning 213 blev opdateret med blandt andet
følgende tekst:
”For varmepumper til rumopvarmning testet
i henhold til EN 14825 angives den
relative COP ved 50 % last til 1,00, da effekten af dellast allerede er med ved angivel-
sen af selve COP’en.”
Det betyder, at når en varmepumpe ikke kører på fuld kapacitet er gevinsten allerede
medregnet i Be18 programmet. Når et testpunkt indsættes i programmet, da medreg-
ner programmet automatisk den effektivitetsgevinst, der er ved, at varmepumpen kø-
rer med begrænset belastning, fx en typisk forårs- eller efterårstemperatur. Hvis også
denne effektivitetsgevinst indtastes manuelt, medregnes gevinsten to gange, og var-
mepumpens ydeevne ved den angivne temperatur vil fremstå bedre end den faktiske.