Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2412638_0001.png
Folketinget
Indenrigs- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. juni 2021
Politikontoret
Nanna de Fønss
2021-0032/46-0003
1985471
Besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigs-
og Boligudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som Folketin-
gets Indenrigs- og Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om, hvordan bagmændene bag siderne boligdk.dk, findroomie.dk og dyreportal.dk kan retsforfølges, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets Indenrigs- og Boligud-
valg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan bagmændene bag siderne
boligdk.dk, findroomie.dk og dyreportal.dk kan retsforfølges,
herunder om ministeren mener, at der skal en lovændring til for
at komme denne type snyd til livs, idet der henvises til artiklen
”Dansk Folkeparti vil have boligbosser stoppet og straffet” bragt
på ekstrabladet.dk den 11. maj 2021? I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for, hvilken form for lovgivning der er brug
for.
Se: https://ekstrabladet.dk/forbrug/dinepenge/dinbolig/dansk-
folkeparti-vil-have-boligbosser-stoppet-og-straffet/8564309”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan ikke på baggrund af den artikel, der henvises
til i spørgsmålet, med sikkerhed vide, hvilken strafbar handling
bagmændene bag de pågældende hjemmesider eventuelt har be-
gået, men Rigspolitiet bemærker, at der muligvis kan være tale
om overtrædelse af markedsføringsloven og/eller overtrædelse
af straffelovens § 279 (bedrageri).
Rigspolitiet kan hertil generelt oplyse, at politiet ved modtagel-
sen af en anmeldelse fra en borger, der føler sig bedraget i for-
hold til en hjemmeside, indledningsvis vil starte med at kontrol-
lere de afgivne oplysninger og dermed sikre datakvalitet og
grundlaget for anmeldelsen. Herefter visiteres anmeldelsen med
henblik på en vurdering af, hvilken kriminalitet anmeldelsen
omhandler, og om anmeldelsen skal belyses bedre ved yderli-
gere dokumentation.
Visitationen af anmeldelser om økonomisk kriminalitet foreta-
ges oftest tværfagligt af en efterforsker og en anklager. Ved vi-
sitationen vil de i fællesskab notere de første overvejelser om
behovet for ressourcer i efterforskningen samt valg af strategi,
som bl.a. indebærer afgrænsning af den personkreds, der er un-
der mistanke. Derudover vil der blive skitseret en overordnet
plan for efterforskningen med oplæg til valg af efterforsknings-
metoder og eventuelle straffeprocessuelle indgreb (ransagning,
edition etc.). Efterforskeren vil herefter ved brug af relevante
straffeprocessuelle indgreb og ved afhøringer søge at udfinde en
mistænkt samt beviser for dennes skyld/uskyld. Det vil herefter
være op til anklagemyndigheden at træffe beslutning om tiltale-
rejsning eller slutning af sagen.”
Side 2/4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om, hvordan bagmændene bag siderne boligdk.dk, findroomie.dk og dyreportal.dk kan retsforfølges, til justitsministeren
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Forbrugerombudsmanden
fører tilsyn med markedsføringslo-
ven og har kompetence til at behandle sager om virksomheders
markedsføring. Efter markedsføringsloven er det f.eks. forbudt
for erhvervsdrivende at vildlede forbrugere ved for eksempel at
angive urigtige oplysninger eller udelade væsentlige oplysnin-
ger. Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6. En række af
bestemmelserne i markedsføringsloven, herunder reglerne om
vildledende markedsføring, er strafbelagt. Det vil bero på en
konkret vurdering, hvorvidt de pågældende eksempler er i strid
med markedsføringsloven.”
3.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det fremgår af straffelovens §
279, at for bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller ud-
nytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse,
hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladel-
sen bliver afgørende, et formuetab.
Bestemmelsen er i praksis bl.a. anvendt på en række tilfælde af svig i sam-
handelsforhold. Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsens anven-
delse forudsætter, at den udviste adfærd kan karakteriseres som retsstridig.
Eksempelvis vil overdreven anprisning af varer i almindelighed falde uden
for bestemmelsen. Om retsstridighedsbetingelsen henvises der til Gorm
Toftegaard Nielsen m.fl., Kommenteret straffelov, Jurist- og Økonomfor-
bundets Forlag, 11. udgave (2017), side 616 f.
Bestemmelsen er bl.a. blevet anvendt, hvor en person har oprettet boligan-
noncer vedrørende en lejlighed, som pågældende ikke havde råderet over,
med henblik på, at potentielle lejere indbetalte pengebeløb for leje af lejlig-
heden til gerningspersonen. Der henvises bl.a. til Østre Landsrets dom af 21.
november 2008, trykt i Tidsskrift for Kriminalret 2009, side 135 ff.
Bestemmelsen er endvidere blevet anvendt i tilfælde, hvor erhvervsdrivende
har indgået aftaler om levering af tjenesteydelser mod betaling under om-
stændigheder, hvor den erhvervsdrivende afgav urigtige oplysninger om
ydelsens omfang eller manglede vilje eller evne til at levere ydelsen. Der
henvises bl.a. til Vestre Landsrets dom af 1. juli 2016, trykt i Tidsskrift for
Side 3/4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om, hvordan bagmændene bag siderne boligdk.dk, findroomie.dk og dyreportal.dk kan retsforfølges, til justitsministeren
Kriminalret 2016, side 1191/2 ff., og Højesterets dom af 29. august 1969,
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1969, side 821 ff.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det efter omstændighederne vil kunne
udgøre bedrageri efter straffelovens § 279 at formå nogen til at betale for
adgang til falske boligannoncer eller for mulighed for at kontakte opdigtede
udlejere vedrørende ikkeeksisterende lejemål. Justitsministeriet finder på
den baggrund på det foreliggende grundlag ikke anledning til at ændre lov-
givningen.
Det bemærkes, at domfældelse for bedrageri efter straffelovens § 279 for-
udsætter, at gerningspersonen har handlet med forsæt til alle dele af ger-
ningsindholdet. For så vidt angår det ovennævnte eksempel forudsættes det
således bl.a., at gerningspersonen havde forsæt til, at annoncerne var falske,
og at forurettede var i en vildfarelse om annoncernes ægthed.
4.
Justitsministeriet kan endelig oplyse, at man kan anlægge en civil retssag
ved domstolene, hvis man som borger mener at have et krav mod en person
eller virksomhed. Hvis der er tale om et krav på højst 50.000 kr., vil sagen
som udgangspunkt kunne anlægges som en såkaldt småsag.
Småsager har en forenklet gang gennem retssystemet og kan oftest gennem-
føres både hurtigere og billigere end almindelige civile retssager. I en små-
sag hjælper retten parterne med at forberede sagen, og der vil derfor som
udgangspunkt ikke være behov for advokatbistand. Retten vil således vej-
lede begge parter på et niveau, der gør, at parterne i de fleste tilfælde kan
føre hele retssagen selv.
Civile retssager, herunder småsager, anlægges på domstolenes sagsportal,
minretssag.dk, ved brug af NemID.
Side 4/4