Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2441429_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3918
Doknr.
445357
Dato
06-09-2021
Endeligt svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 12. maj 2021.
Spørgsmål nr. 219:
”Vil
ministeren redegøre for de 200 største almene boligforeningers
bestyrelseshonorarer pr. bestyrelsesmedlem, idet samlet beløb i kr. samt antal af
bestyrelsesmedlemmer oplyses? Desuden ønskes navn og antal lejemål pr.
boligforening oplyst.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser:
”Bolig-
og Planstyrelsen har som overordnet tilsynsmyndighed igangsat en
undersøgelse af direktørlønninger, bestyrelsesvederlag m.v. i den almene boligsektor.
Undersøgelsen er blandt andet foranlediget af mediernes omtale og spørgsmål fra
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg, jf. BOU alm. del, samrådsspørgsmål K og L,
BOU alm. del, spørgsmål 219-223 og 225-226 m.v. Undersøgelsen omfatter spørgsmål,
som har interesse for styrelsen som overordnet tilsynsmyndighed.
Flere af de oplysninger, Bolig- og Planstyrelsen har indhentet, vedrører individuelle
ansættelsesvilkår, jf. BOU alm. del, spørgsmål 220-223 og 225. I det omfang sådanne
oplysninger er personhenførbare, er det personoplysninger i henhold til
databeskyttelsesreglerne. Styrelsen er bekendt med de omfattede personers
ansættelsessted og vil derved kunne identificere de pågældende. Informationerne vil
blive videregivet til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg i anonymiseret form.
Undersøgelsen er begrænset til de almene boligorganisationer, som har egen
administration, og derved selv har ansat en administrativ leder. Styrelsen har således
bedt om information i form af spørgeskemabesvarelser fra alle 139 almene
boligorganisationer med egen administration, herunder de 12 almene
administrationsorganisationer (dvs. almene boligorganisationer uden egne afdelinger,
som alene administrerer andre boligorganisationers byggeri). Der er på nuværende
tidspunkt modtaget besvarelser fra 113 boligorganisationer. Der er igangsat
rykkerprocedurer i forhold til boligorganisationer, som endnu ikke har svaret.
I bilag 1 er gengivet en oversigt på grundlag af de hidtil modtagne besvarelser.
Boligorganisationerne er i bilag 1, tabel 2 placeret uden oplysning om
boligorganisationens navn i grupper efter antallet af administrerede boliger af hensyn
til beskyttelse af anonymitet, jf. ovenstående.
Den igangværende undersøgelse skal give Bolig- og Planstyrelsen øget indsigt i
direktørlønninger, bestyrelseshonorarer m.v. i den almene boligsektor. Undersøgelsen
skal desuden danne grundlag for styrelsens vurdering af, om gældende regler af
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm., om der er udbetalt fratrædelsesgodtgørelser til aftrådte boligforeningsdirektører i de 200 største almene boligforeninger inden for de seneste 10 år m.v., til indenrigs- og boligministeren
2441429_0002.png
betydning for området er passende og hensigtsmæssige. Styrelsen vil orientere
kommunerne, der som udgangspunkt fører tilsynet med de enkelte
boligorganisationer, om resultater af undersøgelsen, når denne er afsluttet.
Af oversigten i bilag 1 fremgår for hver undersøgt boligorganisation antallet af
bestyrelsesmedlemmer, det samlede vederlag for boliger i drift og det samlede
vederlag i forbindelse med nybyggeri m.v.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Direktørløn bestyrelsesvederlag m.v. i almene bolig- og
administrationsorganisationer.
2