BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at etablere en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på, om den måde, hvorpå der i dag føres tilsyn med kommunerne, er god nok, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 3902

Doknr.

416735

Dato

08-06-2021

Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og Christoffer Aagaard Melson (V) stillet

den 11. maj 2021.

Spørgsmål nr. 217:

”Vil

ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål G og H overveje at

tage initiativ til at etablere en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på, om

den måde, hvorpå der i dag føres tilsyn med kommunerne, er god nok?”

Svar:

Der har gennem tiden været nedsat flere forskellige ekspertudvalg og kommissioner,

der har analyseret forskellige aspekter af det kommunale tilsyn og kommunestyret helt

generelt.

Klagereformudvalget blev nedsat den 22. juli 1997 bl.a. med henblik på at overveje

spørgsmålet om forholdet mellem på den ene side det almindelige kommunale tilsyn

og på den anden side rekurs- og klageinstanser og sektortilsynet samt vurdere, hvor-

vidt der var behov for ændringer i de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders

opgaver og organisation.

Klagereformudvalgets overvejelser og forslag blev afgivet i betænkning nr. 1395 Sta-

tens tilsyn med kommunerne i december 2000. Betænkningen afstedkom ikke i sig

selv ændringer af tilsynet, men Klagereformudvalgets overvejelser om en tilsynsreform

indgik i en senere lovændring, se herom umiddelbart nedenfor.

Der blev sidenhen under ledelse af daværende professor, nuværende højesteretsdom-

mer, dr. jur. Jens Peter Christensen nedsat en ekspertgruppe den 3. maj 2002 om

indsigt i den kommunale administration for kommunalbestyrelsen, revisionen, kom-

munaltilsynet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.

Det var således i lyset af Farum-sagen aktuelt at overveje, om de redskaber, den kom-

munale styrelseslovgivning gav kommunalbestyrelsen, den kommunale revision, tilsy-

net og Indenrigs- og Sundhedsministeriet var tilstrækkelige. Dette gjaldt navnlig for så

vidt angik den kommunale økonomi.

Ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger om ændringer i lov om kommunernes

styrelse blev afgivet i betænkning nr. 1425 Indsigt i den kommunale administration for

kommunalbestyrelsen, revisionen, kommunaltilsynet og Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet. Ekspertgruppens anbefalinger blev sammen med anbefalinger fra Klagere-

formudvalget, jf. ovenfor, udmøntet ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov

om kommunernes styrelse med flere love, der trådte i kraft den 1. januar 2004.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at etablere en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på, om den måde, hvorpå der i dag føres tilsyn med kommunerne, er god nok, til indenrigs- og boligministeren

Lovændringen indebar en række ændringer i lov om kommunernes styrelse navnlig

med henblik på forbedring af det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems og kommu-

naltilsynets indsigt i den kommunale administration og med henblik på en tilsynsre-

form, der skulle effektivisere det almindelige kommunale tilsyns organisation og opga-

ver.

Lovændringen betød bl.a. en ændring af tilsynets organisation med henblik på at sam-

le tilsynet med kommuner og amtskommuner hos visse statsamtmænd og derved sam-

le ekspertisen hos færre myndigheder. Lovændringen indebar samtidig, at politikere

ikke længere deltog som medlemmer af tilsynsrådene i udøvelsen af det kommunale

tilsyn, som

–

når der bortsås fra enkelte godkendelsesbeføjelser

–

var en rent juridisk

vurdering af kommunernes overholdelse af lovgivningen.

Lovændringen indebar videre en præcisering af tilsynets beføjelser og reaktionsmulig-

heder og af forholdet mellem det almindelige kommunale tilsyn og andre tilsyns- og

klageveje. Der skete således en styrkelse af tilsynet ved, at tilsynet i loven tildeltes nog-

le beføjelser og reaktionsmuligheder, der blev målrettet mod tilsynets virke.

Som eksempel kan nævnes, at det for så vidt angår tilsynets muligheder for sagsoplys-

ning udtrykkeligt blev fastslået i lov om kommunernes styrelse, at den kommunale

tilsynsmyndighed ville kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-

ger til brug for tilsynets sagsoplysning. Lovforslaget indeholdt endvidere regler om

adgang til fristfastsættelse i forbindelse med anmodning om oplysninger fra kommu-

nalbestyrelsen, adgang til i særlige tilfælde at pålægge kommunalbestyrelsen at tilve-

jebringe oplysninger fra revisionen, pligt for kommunens revision til at orientere tilsy-

net om afgivelse af delberetninger, samt adgang til at optage retsligt forhør i særlige

tilfælde, når dette er påkrævet.

For så vidt angår ændringer i loven, som havde til formål at forbedre det enkelte

kommunalbestyrelsesmedlems indsigt i den kommunale administration, kan bl.a.

nævnes, at lovændringen medførte en øget adgang for kommunalbestyrelsens med-

lemmer til at gennemse sagsmateriale i forvaltningen. Der blev samtidigt indført en

pligt for borgmesteren til at orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet på

kommunalbestyrelsens vegne, samt en pligt for borgmesteren til at udsende revisio-

nens beretninger til medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Videre blev der tillagt

revisionen en ret til at forelægge beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen. En

fjerdedel af kommunalbestyrelsens medlemmer kan kræve mundtlig afgivelse af revi-

sors beretning.

Sidenhen blev Farum-Kommissionen nedsat den 6. august 2003, og den afgav den 12.

april 2012 sin beretning til justitsministeren.

Blandt Farum-Kommissionens anbefalinger indgik to anbefalinger om lovændringer

på det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums område. For det første, at det

blev overvejet, evt. i et lovforberedende udvalg, om reglerne om suspension og afsæt-

telse af borgmesteren i lov om kommunernes styrelse kunne og burde tydeliggøres.

For det andet fremkom kommissionen med anbefalinger i forhold til reglerne i lov om

kommunernes styrelse om udsendelse af dagsorden og sagsmaterialets tilgængelighed.

I forlængelse af den ovennævnte reform af tilsynsreglerne, der trådte i kraft den 1.

januar 2004, gav forløbet i Farum-sagen ikke Farum-kommissionen anledning til at

fremkomme med forslag om yderligere lovændringer eller om ændringer af admini-

strative bestemmelser eller administrativ praksis for så vidt angår tilsynet.

Den daværende regering besluttede at nedsætte et lovforberedende udvalg som op-

følgning på Farum-Kommissionens anbefalinger med højesteretsdommer, dr. jur. Jens

Peter Christensen som formand.

Udvalgets overvejelser og anbefalinger blev afgivet i betænkning nr. 1538 Afsættelse af

borgmesteren og forberedelse af byrådsmøder i juni 2013, og blev udmøntet ved lov

nr. 1470 af 17. december 2013 om ændring af lov om kommunernes styrelse, regions-

loven og lov om kommunale og regionale valg, der trådte i kraft den 1. januar 2014.

Lovændringen indebar en række ændringer i lov om kommunernes styrelse, der dels

forbedrede kommunalbestyrelsesmedlemmernes muligheder for at forberede sig til

kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder, dels tydeliggjorde og udbyggede rammerne

for suspension og afsættelse af borgmesteren.

Jeg kan endelig nævne, at Ankestyrelsen ved en lovændring i 2017, jf. lov nr. 176 af 21.

februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven, fik mere

fleksible rammer for sagsudvælgelsen i det kommunale og regionale tilsyn. Lovæn-

dringen var en del af opfølgningen på statsrevisorernes kritik i beretning nr. 12/2015.

Statsrevisorerne kritiserede bl.a. sagsbehandlingstiden, samt at sager ikke i højere

omfang blev prioriteret ud fra væsentlighed og risiko.

Formålet med lovændringen, der også overførte tilsynet fra den daværende Statsfor-

valtningen til Ankestyrelsen, var at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at målrette

sit tilsyn mod de sager, som styrelsen finder mest betydningsfulde ud fra en overord-

net vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et bredere perspektiv.

Det var herunder målet, at Ankestyrelsen kunne operere mere effektivt i forhold til

sager af navnlig tværgående og generel karakter, herunder ved kortere sagsbehand-

lingstider, samt at styrelsen kunne agere mere proaktivt i forhold til sager og spørgs-

mål af denne karakter, herunder ved at tage sager op uden forudgående henvendelse,

eksempelvis på baggrund af presseomtale.

Ved at give Ankestyrelsen disse mere fleksible rammer for udvælgelsen af tilsynssager

fik Ankestyrelsen mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig

tværgående og generel karakter, ligesom Ankestyrelsen kan agere mere proaktivt i

forhold til sager og spørgsmål af denne karakter. Tilsynet kan dermed samlet set påta-

ge sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommu-

nernes og regionernes aktiviteter.

Som led i de politiske forhandlinger om lovforslaget blev det besluttet, at ændringen

skulle evalueres 3 år efter lovens ikrafttræden, dvs. i 2020.

Den daværende social- og indenrigsminister oversendte evalueringen til Social- og

Indenrigsudvalget den 12. august 2020, jf. SOU alm. del

–

Bilag 334.

Det fremgår bl.a. af Ankestyrelsens evaluering, at Ankestyrelsen vurderer at lovæn-

dringen i overensstemmelse med sit formål har haft den effekt, at sagsbehandlingsti-

den siden ændringen har været faldende, at Ankestyrelsen har fået mulighed for at

rejse flere tilsynssager uden forudgående henvendelser, herunder på baggrund af vi-

den fra Ankestyrelsen som klagemyndighed, samt at Ankestyrelsen har fået mulighed

for at målrette tilsynet mod de sager, som ud fra det overordnede formål med tilsynet

har størst betydning for kommuner og regioner. Endelig har overførslen af tilsynet til

Ankestyrelsen medvirket til et øget fokus på anvendelsen af tilsynets fogedfunktion på

styrelsens øvrige fagområder.

Endeligt kan det bemærkes, at statsrevisorerne som opfølgning på sin kritik i beret-

ning nr. 12/2015 af den daværende Statsforvaltningen, nu Ankestyrelsen, den 21. fe-

bruar 2020 udtrykte tilfredshed med, at der var blevet iværksat initiativer, der havde

medført, at Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne nu var blevet langt mere effektivt

og målrettet.

Reglerne om det kommunale tilsyn er således blevet gennemgået grundigt i nyere tid

med flere lovændringer til følge. På den baggrund finder jeg ikke grundlag for at ned-

sætte en arbejdsgruppe på nuværende tidspunkt.

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek