Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3902
Doknr.
416735
Dato
08-06-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og Christoffer Aagaard Melson (V) stillet
den 11. maj 2021.
Spørgsmål nr. 215:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål G og H og det omtal-
te webinar, som Ankestyrelsen afholdte i marts 2021 om salg af fast ejendom, oplyse,
hvor mange der deltog heri
–
og om det både var kommunalt ansatte og kommunalbe-
styrelsesmedlemmer? Og kan ministeren endvidere mere generelt for webinarer, som
afholdes af Ankestyrelsen, oplyse om disse webinarer er rettet til både kommunalt
ansatte og kommunalbestyrelsesmedlemmer, og hvor mange der bruger disse tilbud?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Ankestyrel-
sen, der oplyser følgende:
”Ankestyrelsen kan oplyse, at der
til webinar om salg af fast ejendom i marts 2021
deltog 59 personer, heraf to værter. 77 personer var tilmeldt webinaret, men vi ser
typisk, at omkring 20-30 procent af de tilmeldte ikke møder op.
Ankestyrelsen kan oplyse, at deltagerne selv opgiver deres stilling og rolle, når de til-
melder sig webinaret. Ved det pågældende webinar opgiver én deltager sin rolle som
'kommunalbestyrelsesmedlem'. Størstedelen af deltagerne er kommunalt ansatte og
opgiver deres stilling som enten jurist eller chefkonsulent. Målgruppen for webinaret
er angivet som ’kommunale medarbejdere, der arbejder med køb og salg af fast ejen-
dom’.
Webinarer fra Ankestyrelsen er med til at løfte kerneopgaven 'praksiskoordinering',
der skal sikre, at borgere med ensartede sager får ens afgørelser og sagsbehandling
overalt i landet. Målgruppen for specifikke webinarer afhænger af det enkelte webinar.
Typisk er målgruppen kommunale medarbejdere eller sagsbehandlere i forsikringssel-
skaber mv. - i forbindelse med arbejdsskadesager. Det klare svar på spørgsmålet er, at
webinarer ikke har været rettet specifikt mod kommunalbestyrelsesmedlemmer, men
så længe der er plads på et webinar, får alle, som har bedt om det, adgang.
Der er i gennemsnit 46 deltagere ved Ankestyrelsens webinarer. Ankestyrelsens mål-
sætning er at afholde mindst 13 webinarer i 2021.”
Jeg henviser til, hvad Ankestyrelsen har oplyst.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek