Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3902
Doknr.
416735
Dato
08-06-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og Christoffer Aagaard Melson (V) stillet
den 11. maj 2021.
Spørgsmål nr. 214:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål G og H oplyse, hvor
mange kommuner der tilbyder uddannelses- og kursusforløb for kommunalbestyrel-
sesmedlemmer, herunder særligt nye kommunalbestyrelsesmedlemmer, med henblik
på varetagelsen af opgaven som kommunalbestyrelsesmedlem
–
og kan ministeren i
forlængelse heraf oplyse, hvad der typisk gennemgås på sådanne uddannelses- og kur-
susforløb og hvem der forestår undervisningen? Kan ministeren endvidere oplyse,
hvor mange der deltager i sådanne uddannelses- og kursusforløb?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet KL om et bidrag.
KL oplyser følgende:
”KL
og Kommunernes udviklingscenter Komponent er i tæt dialog med kommunerne
omkring uddannelse af såvel nye som erfarne kommunalbestyrelsesmedlemmer. Op-
fattelsen fra denne dialog er, at alle kommuner har særligt tilrettelagte introduktions-
forløb, som kommunalbestyrelserne gennemgår efter konstituering.
Kommunernes egne forløb supplerer det fælleskommunale introduktionskursus Kat-
tegat, som KL og Komponent udbyder, hvor 656 kommunalpolitikere deltog efter sid-
ste valg. Derudover supplerer de også KL og Komponents makkerpar-forløb for hhv.
udvalgsformand og fagdirektør samt borgmester og kommunaldirektør, som har til
formål, at de finder et fælles ståsted for deres samarbejde. Det har ca. haft 140 deltage-
re fordelt på ca. 50 kommuner i den seneste valgperiode.
Et eksempel på, hvad kommunernes egne introduktionskurser fokuserer på kan ses
nedenfor, hvor indholdet er tilrettelagt i tre spor:
1. En praktisk introduktion til kommunens systemer m.m.
2. En faglig introduktion til, hvad kommunen er for en størrelse, og hvad det er
for en forretning, de er blevet bestyrelse for samt historik omkring de over-
ordnede strategier og visioner fra forrige periode
–
og ikke mindst, hvad de
selv ønsker at fokusere på i den nye periode.
3. En introduktion til de juridiske rettigheder og pligter, som kommunalpoliti-
kerne er underlagt. Det kan fx være retten til at møde op, tage initiativ, tavs-
hedspligt, standsningsret og inhabilitet.