Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2411856_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3902
Doknr.
416735
Dato
08-06-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og Christoffer Aagaard Melson (V) stillet
den 11. maj 2021.
Spørgsmål nr. 212:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål G og H oversende en
opgørelse, der viser sagsbehandlingstiderne for kommunale tilsynssager, herunder
udviklingen over tid?”
Svar:
Ankestyrelsen har over for Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i alle Ankestyrelsens tilsynssager i 2015 var 21,7
uger. Denne steg i 2016 til 28,5 uger og var i 2017 25,2 uger. I 2018 var den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid 27,5 uger, men i 2019 var den faldet til 13,4 uger i
gennemsnit. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2020 var 13,7 uger. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 25,7 uger i perioden 1. januar
30. maj
2021.
Ankestyrelsen har oplyst, at stigningen skyldtes en betydelig personaleudskiftning i
tilsynet i 2020, som stadig kan mærkes i 2021, samt at tilsynet samtidig er nødt til at
prioritere tilsynssager, som efter forarbejderne til offentlighedsloven skal behandles
hurtigt.
Ankestyrelsen har oplyst, at Ankestyrelsen
ud over tilførsel af ekstra
sagsbehandlingsressourcer
på flere måder i det seneste halve år har gennemført en
række ændringer, herunder bl.a. justeret visitationsprocedurerne i tilsynet med
henblik på at sikre, at sager af overordnet generel betydning identificeres, således at
sagsbehandlingen kan iværksættes straks eller hurtigt efter, at de er indkommet.
Ankestyrelsen har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på den baggrund
forventes nedbragt i løbet af det kommende års tid.
Jeg henviser til, hvad Ankestyrelsen har oplyst, og vedlægger til udvalgets orientering
en oversigt over sagsbehandlingstiden i tilsynet, som Ankestyrelsen har udarbejdet.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1
Sagsbehandlingstid i tilsynssager
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om, hvad der skal til for at nedbringe sagsbehandlingstiden m.v., til indenrigs- og boligministeren
2411856_0002.png
2