Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3902
Doknr.
416735
Dato
08-06-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og Christoffer Aagaard Melson (V) stillet
den 11. maj 2021.
Spørgsmål nr. 211:
”Vil
ministeren som opfølgning på besvarelsen af samrådsspørgsmål G og H oversende
en opgørelse, der for hver enkelt kommune i Danmark viser størrelsen af kommunens
direktion, herunder fordelt på folkevalgte hhv. ansatte direktionsmedlemmer samt
ansvarsområderne for de enkelte direktionsmedlemmer? Og vil ministeren i forlæn-
gelse heraf oplyse, hvad der foreligger af generelle retningslinjer m.v. vedrørende di-
rektioner i kommunalt regi?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg anmodet alle landets kommuner om at fremsende op-
lysninger om kommunens direktion ved udfyldelse af et skema.
Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget oplysninger fra 92 kommuner, som er
vedlagt denne besvarelse. Kommunernes besvarelser er vedlagt uredigeret, dog således
at kommunenavnet er tilføjet de besvarelser, hvor kommunen ikke selv har anført
dette i bilaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet med skemaets første spørgsmål om,
hvor mange
”forvaltningschefer”
der er medlem af direktionen, har søgt at tydeligøre
sondringen mellem direktionsmedlemmer, der er ansat i kommunen, og eventuelle
politisk valgte deltagere i direktionsmøderne. Ministeriet har imidlertid ikke eksplicit
defineret stillingskategorien ”forvaltningschefer” til forskel
fra andre stillingskategori-
er. Der ses på denne baggrund ikke at være en entydig opfattelse i kommunerne af
dette spørgsmål. Antallet af direktionsmedlemmer, der er ansat i kommunen, hen-
holdsvis antallet af deltagere i direktionsmøderne, der er politisk valgte, fremgår dog
af de øvrige rubrikker i kommunernes besvarelse.
Jeg har herudover indhentet et bidrag fra KL, som har oplyst følgende:
”Løn-
og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte embedsmænd er overenskomst- og
aftalereguleret mellem KL og en flerhed af organisationer og godkendes af Kommu-
nernes Lønningsnævn.
Kommunernes øverst ansvarlige embedsmænd er kommunaldirektørerne. Umiddel-
bart under hver kommunaldirektør er forvaltningschefer/-direktører placeret. Stillin-
gerne kan have forskellige betegnelser; afgørende er, at det er chefer, som har direkte
reference til et politisk udvalg, og som har ansvar for et større afgrænset sagsområde.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at andre stillinger placeret
direkte under kommunaldirektøren henregnes til forvaltningschef/-direktørgruppen.