Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2404223_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3615
Doknr.
413467
Dato
27-05-2021
Svar på spørgsmål fra Christoffer Aagaard Melson (V) stillet den 29. april 2021.
Spørgsmål nr. 206:
”Vil ministeren på baggrund af Indenrigs-
og Boligministeriets beslutning om, at by-
rådsmedlemmer ikke må anvende kommunalt IT-udstyr i forbindelse med kommunal
valgkamp, redegøre for, om folketingsmedlemmer må anvende Folketingets IT-udstyr
i forbindelse med valgkamp til Folketinget, og hvilke regler der gælder, hvis man har
betalt skat af udstyret og derved kan anvende det privat, idet der henvises til Inden-
rigs-
og Boligministeriets nyhed ”It-udstyr
m.v. stillet til rådighed af kommunen til det
kommunale hverv kan ikke anvendes til at føre valgkamp” (publiceret 18. februar
2021)?”
Svar:
1.Kommunestyrelseslovens
regler om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen
af kommunale hverv, herunder om en kommunes adgang til at yde udgiftsgodtgørelse
og anden støtte i forbindelse med hvervet, og rammerne for den kommunale forvalt-
nings betjening af og bistand til kommunalbestyrelsens medlemmer henhører under
mit ressortområde.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Indenrigs- og Boligministeriet den 27. maj 2021
har sendt et notat til KL om et kommunalbestyrelsesmedlems brug i valgkamp af it-
udstyr mv., der er stillet til rådighed af kommunen til brug for medlemmets kommu-
nale hverv. Notatet uddyber og nuancerer ministeriets notat af 18. februar 2021, der er
offentliggjort i ministeriets resumédatabase under pkt. 21.5.4. Ministeriets notat af 27.
maj 2021 er vedhæftet denne besvarelse som bilag 1.
Det fremgår bl.a. af notatet af 27. maj 2021, at en mobiltelefon, en computer og/eller
tablet samt en printer og internetforbindelse, som kommunen har stillet til rådighed
for medlemmet til brug for medlemmets kommunale hverv, og som alene repræsente-
rer en begrænset økonomisk værdi, som udgangspunkt vil kunne bruges af medlem-
met under en valgkamp. Det er i den forbindelse en grundlæggende forudsætning, at
der ikke er forbundet ekstraudgifter hermed for kommunalbestyrelsen.
2.Reglerne
om vederlag og pension samt vilkår i øvrigt for Folketingets medlemmer
henhører under Folketinget selv. Jeg kan derfor ikke udtale mig om folketingsmed-
lemmers adgang til at anvende Folketingets IT-udstyr i forbindelse med valgkamp til
Folketinget.
3.Jeg
har om den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr mv. ind-
hentet et bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm., om folketingsmedlemmer må anvende Folketingets IT-udstyr i forbindelse med valgkamp til Folketinget m.v., til indenrigs- og boligministeren
2404223_0002.png
”Efter
gældende regler beskattes værdien af privat benyttelse af en computer med til-
behør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, ikke. Skattefriheden gælder dog
ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for
at få stillet udstyret til rådighed. Begrebet computer med (sædvanligt) tilbehør omfat-
ter en stationær computer, en bærbar computer, en iPad eller lignende tablets, hvis
hovedfunktion er computerfunktionen.
Efter gældende regler beskattes privat rådighed over arbejdsgiverbetalt fri telefon (ap-
parat, forbrug og abonnement) og internet med et beløb på 3.000 kr. (2021-niveau).
Hvis fx en mobiltelefon udelukkende benyttes arbejdsmæssigt, vil der ikke ske beskat-
ning, heller ikke hvis den tages med hjem, fordi det er nødvendigt for arbejdets udfø-
relse, hvis der er indgået aftale om, at telefonen ikke må benyttes privat, og arbejdsgi-
veren fører kontrol med dette. Internetforbindelse tilsluttet en arbejdstagers compu-
ter, beskattes ikke, når der gennem computeren er adgang til arbejdsstedets netværk.
Reglerne gælder også personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrel-
ser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folke-
tinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Det gælder generelt for computer med tilbehør, telefon og datakommunikation, at
arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens hus-
stand også har mulighed for at bruge goderne. Der må imidlertid ikke være tale om, at
arbejdsgiveren direkte stiller goderne til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn,
venner mv.'s private brug. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til
direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen, bliver derfor
skattepligtige for medarbejderen ud over den ansattes beskatning af fx egen fri telefon.
Hvis computer med sædvanligt udstyr er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, be-
skattes værdien af privat benyttelse af den pågældende computer mv. som nævnt ikke.
Det afgørende er således, om computeren mv. er stillet til rådighed til brug ved arbej-
det. Karakteren af evt. privat anvendelse har ikke skattemæssig betydning. Tilsvarende
gælder privat rådighed over arbejdsgiverbetalt telefon, der som nævnt beskattes med
et beløb på 3.000 kr. (2021-niveau).”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1: Indenrigs- og Boligministeriets
notat af 27. maj 2021 i anledning af KL’s hen-
vendelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers brug af kommunalt it-udstyr m.v. i
valgkamp
2