Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2309411_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2020
2020-9279
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 30. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren
idet Sydøstjyllands Politi har droppet efterforskningen af den
nedstyrtede altan i Kolding med den begrundelse, at udlejer ikke kan gøres an-
svarlig for den nedbrydning af bærejernet, som udlejer ikke kan se inde i muren
kommentere på, om denne afgørelse oversat ikke betyder, at man aldrig vil
kunne gøre et ansvar for farlige altaner gældende over for udlejere, hvis bare
udlejere ikke kan se dette, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om
et lovpligtigt tilsyn således ikke vil være den eneste løsning, der kan gøre udle-
jere ansvarlige?
Svar:
Det er korrekt, at det ifølge byggeloven er bygningsejeren, der er ansvarlig for,
at en bygning til enhver tid er lovlig og sikker at anvende. Hvis en altan ikke
længere er sikker at opholde sig på, fx pga. utilstrækkelig vedligeholdelse, be-
tragtes det efter byggeloven som et ulovligt forhold.
Som boligminister kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag eller politiets efter-
forskning heraf. Hvorvidt en given handling eller undladelse kan tilregnes som
uagtsomt i en sådan grad, at det medfører strafansvar, er op til politiet og i sid-
ste ende domstolene at vurdere. Jeg kan derfor ikke sige noget om bevisspørgs-
målet i sagen.
Jeg kan dog oplyse, at byggelovens § 30, stk. 1, litra d, giver mulighed for bø-
destraf til en bygningsejer, som undlader at foretage den vedligeholdelse, der er
nødvendig for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller an-
dre.
Som jeg har nævnt før, så viser de seneste tragiske sager med kollapsede alta-
ner, at det er vigtigt, at ejere af ældre altaner tager deres vedligeholdelsespligt
alvorligt.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm., om afgørelsen vedr. den nedstyrtede altan oversat ikke betyder, at man aldrig vil kunne gøre et ansvar for farlige altaner gældende over for udlejere m.v., til boligministeren
2309411_0002.png
Derfor har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at igangsætte en infor-
mationsindsats målrettet både bygningsejere og lejere, hvor det gøres klart, at
bygningsejer er ansvarlig for at foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbej-
der. Som led i den indsats lanceres inden årets udgang en hjemmeside, der ud-
dyber, hvordan man vedligeholder sin altan, hvad beboere kan gøre, hvis de er i
tvivl om, hvorvidt det er trygt at bruge ejendommens altaner, samt hvilke tegn
på nedbrydning man skal kigge efter, f.eks. rust på betonoverfladen eller udlig-
gerjernene og revner i pudslag. Derudover vil det blive understreget, at ejere af
ejendomme med ældre altaner skal være opmærksomme på, om deres altans
sikkerhed bør kontrolleres af en fagperson, da skader på altanen ikke nødven-
digvis er synlige.
Derudover kan jeg oplyse, at boligordførerne den 17. november 2020 var invite-
ret til et møde i Transport- og Boligministeriet for at drøfte problemstillingen
med de ældre altaner. På mødet blev det aftalt, at der er behov for at afdække
en række forhold omkring ældre altaner. Derfor er Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen i gang med at undersøge bl.a. omfanget af altaner, deres alder og lokali-
sering samt den mest hensigtsmæssige alder for, hvornår en altan bør undersø-
ges. Endvidere skal de økonomiske udgifter ved undersøgelse af altaner afdæk-
kes nærmere. Resultaterne af denne undersøgelse forventes at foreligge i 1.
halvår 2021.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek