Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2279371_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. november 2020
2020-8084
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 9. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 2
Er det korrekt, at det har vist sig at være langt billigere at bygge efter energief-
fektivitetskravene i bygningsklasse-2010, -2015 og -2020 i bygningsreglemen-
tet, end indikeret i de beregninger, der var lavet forud for indførslen af kravene,
og vil det ikke være oplagt at tro, at noget lignende vil ske, hvis der indføres
krav til klimaaftrykket af nye bygninger?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Analyser
af kravet til 2015-niveauet har vist, at kravet blev billigere end for-
ventet. Det antages, at prisfaldet kan tilskrives en lang overgangsperiode på 6-7
år fra, at kravet blev varslet, til det var gældende. Branchen opbyggede dermed
erfaringer og havde gode muligheder for tilpasning til det fremtidige krav.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om samme effekt vil
indfinde sig ved indførelse af krav til bygningers klimaaftryk, dvs. indførelse af
krav om en livscyklusvurdering. Det skal ses i sammenhæng med, at livscyklus-
vurderinger er langt mere omfattende og komplicerede at beregne end energi-
beregninger og derfor forudsætter større tilpasning i branchen. Byggebranchen
som helhed har således endnu ikke mange erfaringer med at lave livscyklus-
vurderinger.
Energirammeberegningen benyttes som en delmængde og en forudsætning i
livscyklusvurderingen. En bygnings livscyklus er opdelt i fem faser: produktfa-
sen, byggefasen, brugsfasen, endt levetid og uden for systemgrænse. Oftest er
der mest detaljeret kendskab til de to første faser. I praksis kan der dog være
udfordringer med at fremskaffe specifik og tilstrækkeligt data til beregninger-
ne. De tre øvrige faser er scenariebaserede, hvilket betyder, at der ved vurde-
ringen foretages antagelser om, hvordan bygningen bruges, vedligeholdes og
afslutningsvist nedrives.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om det er korrekt, at det har vist sig at være langt billigere at bygge efter energieffektivitetskravene i bygningsklasse-2010, -2015 og -2020 i bygningsreglementet, end indikeret i de beregninger, der var lavet forud for indførslen af kravene, til boligministeren
2279371_0002.png
Alt efter formålet kan livscyklusvurderingen være mere eller mindre detaljeret.
Udvælgelsen af, hvilke data og beregningsgrundlag der skal medtages i livscy-
klusvurderingen, er derfor afgørende for det endelige resultat.
En livscyklusvurdering indebærer en kortlægning af forbruget af ressourcer og
de emissioner, der kan associeres til de forskellige faser. Herudfra beregnes de
potentielle miljøpåvirkninger, og resultaterne af en livscyklusvurdering opgøres
på en udvalgt række af målbare indikatorer som f.eks. klimapåvirkningen glo-
bal opvarmning (GWP), der måles i CO
2
-ækvivalenter.
Med testperioden af den frivillige bæredygtighedsklasse skal principperne for
en livscyklusvurdering testes, inden de indføres som krav i bygningsreglemen-
tet. Hensigten bag testfasen er således at fremme branchens muligheder for at
opbygge erfaringer med livscyklusvurderinger og tilpasse sig de kommende
krav og samtidig øge muligheden for, at fordyrende økonomiske konsekvenser
ved kravene reduceres.
BUILD har anslået de direkte omkostninger ved udførelse af en livscyklusvur-
dering i forbindelse med den frivillige bæredygtighedsklasse. På baggrund af de
anslåede omkostninger og sammenholdt med BBR-data for antal nybyggerier
om året anslås det, at der sker en årlig fordyrelse af byggeriet på ca. 210 mio.
kr. ved indførelse af krav om udarbejdelse af en livscyklusvurdering.
Det er derudover estimeret, at det afhængigt af bygningstypen aktuelt kan med-
føre merudgifter på 0,5–5 pct. pr. bygning at anvende den samlede frivillige
bæredygtighedsklasse inklusive livscyklusvurderingen. Grundet manglende
data er der dog ikke taget højde for eventuelle besparelser afledt af anvendelse
af totaløkonomiske analyser, som også er en del af den frivillige bæredygtig-
hedsklasse. Herudover er det forventningen, at merudgifterne ved brug af klas-
sen falder i takt med, at der opnås mere erfaring med brugen, herunder erfa-
ringer med livscyklusvurderinger. Endvidere kan der vise sig effektiviserings-
gevinster, når f.eks. typehusfirmaer begynder at have standardberegninger til
rådighed.
De økonomiske konsekvenser vil blive analyseret i forbindelse med den toårige
testfase af den frivillige bæredygtighedsklasse.”
Side 2/2
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek