Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3121
Doknr.
406236
Dato
04-05-2021
Svar på spørgsmål fra MFU Torsten Gejl (ALT) stillet den 9. april 2021.
Spørgsmål nr. 184:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan etableringen af op imod 50.000 nye boliger og
titusinder af nye arbejdspladser placeret på Lynetteholmen, Refshaleøen og Prøveste-
nen vil påvirke udviklingen i kommunerne i Københavns omegn
–
både de kommuner,
der grænser direkte op til København, og de kommuner der ligger i ”2. eller 3. række”,
idet spørgsmålet sigter både på påvirkningen i forhold til infrastruktur (trafik, vand,
affald, m.m.); erhvervsmæssigt (antallet af arbejdspladser, typer af erhverv, erhvervs-
områder m.m.); balancen imellem erhverv og indbyggere; befolkningssammensæt-
ning, når det handler om uddannelse, indtægter, sociale ydelser m.m.; og økonomisk
(skatteindtægter)?”
Svar:
Det er svært at spå om fremtiden. Så det vil jeg undlade. I stedet vil jeg konstatere, at
etablering af op imod 50.000 nye boliger på ovennævnte beliggenheder umiddelbart
lyder af meget. Men heller ikke Lynetteholmen bliver bebygget på en dag, men der-
imod over en lang årrække. I principaftalen mellem regeringen og Københavns kom-
mune fra 2018 forudsættes byudviklingen på Lynetteholmen at ske over 35 år i perio-
den 2035-2070.
Jeg ser etablering af boliger og arbejdspladser på Lynetteholmen mv. som en god mu-
lighed for også i fremtiden at muliggøre et omfattende nybyggeri af boliger tæt på cen-
trum af København, og på den måde medvirke til at dæmpe tendenser til stigende
priser i hele det indre hovedstadsområde, jf. mit svar på spørgsmål 181. Heri fremgår
det, at der i de seneste 20 år er bygget mere end 50.000 boliger i Københavns kom-
mune.
Generelt har hele hovedstadsområdet i de senere år været inde i en gunstig udvikling,
som giver sig udslag i byudvikling og boligbyggeri mange steder i regionen,
både i ”1.,
2. og 3. række”.
Fx kan i
”Roskilde-fingeren”
nævnes Irmabyen i Rødovre, Fængsels-
grunden i Albertslund, Nærheden i Høje-Taastrup og Trekroner i Roskilde. Også i de
øvrige ”byfingre”
kan der findes eksempler på byudviklingsprojekter.
Som bolig- og indenrigsminister med ansvar også for den fysiske planlægning, ser jeg
det som meget vigtigt at arbejde for, at Danmark fortsat har en hovedstad, hvor det er
attraktivt at bo, arbejde, uddanne sig, dyrke fritidsinteresser mv. for alle befolknings-
grupper. Derfor må der fra centralt hold være fokus på at understøtte en afbalanceret
og en i bred forstand bæredygtig udvikling i hele hovedstadsområdet med dets 34
kommuner og lidt over 2 mio. indbyggere. I den henseende er Fingerplanen (lands-
plandirektivet for hovedstadsområdets planlægning), hvor den gældende er Finger-