Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3121
Doknr.
406236
Dato
04-05-2021
Svar på spørgsmål fra MFU Torsten Gejl (ALT) stillet den 9. april 2021.
Spørgsmål nr. 181:
”Kan
ministeren fremvise evidens for, at nybyggeri i København giver flere billigere
boliger? Kan ministeren redegøre for, hvilke faktorer, som efter hans mening, er de
væsentligste for prisdannelsen og udbuddet af boliger i en eftertragtet tæt by som ho-
vedstaden?”
Svar:
Helt generelt bestemmes boligpriser af udbud og efterspørgsel. Et større boligudbud,
fx i form af nybyggeri, medfører alt andet lige lavere priser, mens stigende boligefter-
spørgsel har den modsatte effekt på priserne.
På kort sigt er boligpriserne især bestemt af efterspørgslen, fordi det tager tid for bo-
ligudbuddet at tilpasse sig til en ændret efterspørgsel. Det gælder navnlig et øget ud-
bud via nybyggeri. Mekanismen er, at stigende priser og huslejer på eksisterende boli-
ger gør nybyggeri mere attraktivt i forhold til byggeomkostningerne. Der går imidlertid
et stykke tid fra beslutning til indflytningsklar bolig.
Nybyggeri er således alfa og omega, men det skal ikke alene ske på markedsvilkår. For
at der skal være betalelige boliger tilgængelige for et bredt udsnit af befolkningen, er
det nødvendigt, at der også bygges nye almene boliger. Det er et væsentligt fokusom-
råde i regeringens boligpolitik.
I forlængelse heraf vil jeg pege på en mulig gunstig effekt af såkaldte flyttekæder. For
så vidt angår nybyggeri, starter en flyttekæde ved, at en nybygget bolig tilflyttes af en
husstand, som fraflytter en anden bolig. Den fraflyttede bolig, der således
”frigives”,
tilflyttes derefter af en ny husstand, og så fremdeles. Hvis personer fra flere forskellige
boliger flytter sammen i en nybygget bolig, kan denne bolig frigive flere boliger.
Huslejer mv.
i henholdsvis de nybyggede og ”frigivne” boliger
i en flyttekæde foreligger
desværre ikke belyst. Det forekommer dog nærliggende at antage, at huslejen ofte vil
være lavere i de ”frigivne” boliger, idet de kan befinde sig i ældre dele af den eksiste-
rende boligmasse og kan være omfattet af huslejeregulering.
Jeg kan oplyse, at Bolig- og Planstyrelsen arbejder på at udvikle en metode til at belyse
flyttekæder afledt af nybyggeri.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek