BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 7. december 2020
J. nr. 2020-8957
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 17. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Alex
Ahrendtsen
(DF).
Spørgsmål nr. 18:
Vil ministeren vurdere lovligheden af den praksis, som Boligselskabet Trane-
mosegård
benytter sig af, jf. artiklen ”Højhusets oprindelige
beboere blev gen-
huset på grund af forurening, men lejemålene udlejes stadig: »Vi følger sund-
hedsmyndighedernes retningslinjer«”, som bragt i Berlingske den 16. novem-
ber 2020?
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at gå ind i konkrete sager om mulig sundhedsfare.
Ministeriet har dog kontaktet Brøndby Kommune, der oplyser, at højhusene
ikke er kondemnerede.
Udlejers råderet over lejemålet begrænses som udgangspunkt ikke, når lejemå-
let ikke er kondemneret.
Udlejeren har dog i henhold til lejelovens § 9 som udgangspunkt en forpligtelse
til at stille det lejede til rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tids-
punkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. Ministeriet er ikke
bekendt med praksis om, hvorvidt tilstedeværelsen af potentielt skadeligt ma-
teriale er i strid med denne bestemmelse, og spørgsmålet må derfor endeligt af-
klares hos domstolene.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens
§ 75, har pligt til at føre tilsyn med, at bygninger ikke udgør en sundheds- eller
brandfare for beboerne.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek