BOLIGMIN ISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 27. n ov ember 2020
J. n r. 2020-8883
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karin Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 17:
Vil ministeren oplyse, hvilken form for tilsyn, der føres for at sikre, at nybyg-
gede parkeringsfaciliteter er tilgængelige for borgere med handicapvenlige kø-
retøjer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der følger ikke af byggelovgivningen en forpligtelse til at foretage et aktivt til-
syn med efterlevelsen af kravene, herunder således også for så vidt angår til-
gængelighedsbestemmelserne, men forud for meddelelse af byggetilladelse og
senere ved ibrugtagningstilladelse skal bygningsmyndigheden foretage en vur-
dering af, om den dokumentation, der er indsendt, lever op til de krav i byg-
ningsreglementet, der er relevante i den konkrete byggesag.
Det er i medfør af byggeloven bygningsejers ansvar, at en bygning er lovlig, og
det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold,
som er i strid med byggeloven eller øvrige regler fastsat i medfør heraf. Som
bygningsmyndighed påser kommunalbestyrelsen, at byggelovgivningen efter-
kommes. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, der
ikke er af ganske underordnet betydning, skal forholdet søges lovliggjort.”
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek