Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Sagsnr.
2021-2849
Doknr.
403952
Dato
16-04-2021
Svar på spørgsmål fra Peter Skaarup (DF) stillet den 24. marts 2021
Spørgsmål nr. 167:
”Overvejer
ministeren, om der kunne være grundlag for at indføre fælles regler for
ventelister for andelsboligforeninger, herunder eksempelvis i forlængelse af konkret
sag om ventelister i andelsboligforeningen Hedebygade 13 og 13A København V og i
lyset af den nuværende situation på boligmarkedet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at den i besvarelsen af BOU alm. del spørgsmål 162 nævnte arbejds-
gruppe om penge under bordet ved handel med andelsboliger i 2018 undersøgte mu-
lighederne og konsekvenserne ved at indføre åbne ventelister i andelsboligforeninger.
Arbejdsgruppen var i øvrigt bredt sammensat og bestod af en ekstern formand og re-
præsentanter fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, EjendomDanmark,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Forbrugerrådet, Erhvervsministeriet og Finans-
danmark.
Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om penge under bordet, at ca. halvdelen
af foreningerne ikke har en ekstern venteliste, samt at 32,6 pct. af foreningerne, der
har en ekstern venteliste, ikke har nogle regler for at blive optaget på foreningens ven-
teliste.
Arbejdsgruppen vurderede fordele og ulemper ved at indføre åbne obligatoriske vente-
lister i andelsboligforeninger og kom frem til, at ventelister generelt har den fordel, at
de i en vis grad modvirker, at der betales penge under bordet, idet sælger vil være for-
pligtet til at sælge til dem, der står på listen, i den rækkefølge de er indskrevet på li-
sten.
Arbejdsgruppen fandt endvidere, at ulemperne ved de åbne ventelister er, at det kan
skabe incitament til, at der handles i toppen af listen, således at nr. 2 på listen betaler
nr. 1 for at sige nej tak til andelen. Det anføres således, at problemet med penge under
bordet herved skubbes til ventelisterne i stedet for mellem køber og sælger. En anden
ulempe ved de åbne ventelister er ifølge arbejdsgruppen, at alle kan skrive sig på ven-
telisterne uden begrænsninger. Det kunne i værste fald medføre, at investorer begyn-
der at spekulere i at købe andelsboliger og fremleje dem.
Arbejdsgruppen pegede også på, at et krav om at indføre åbne ventelister udgør et
indgreb i foreningens individuelle vedtægter omkring ventelister og er i konflikt med
andelstanken, såfremt de åbne ventelister skal gå forud for den fri indstillingsret. En
enig arbejdsgruppe vurderede, at det ikke vil være proportionalt at lave et sådant ind-
greb med virkning for de eksisterende foreninger.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 167: MFU spm., om der kunne være grundlag for at indføre fælles regler for ventelister for andelsboligforeninger m.v., til indenrigs- og boligministeren
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg ikke har aktuelle planer om at ændre på reglerne.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek