Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2371288_0001.png
Sagsnr.
2021 - 2692
Doknr.
400828
Dato
Lovgivning vedrørende kolonihaver
Kolonihaveloven
Formålet med kolonihaveloven er at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en
væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.
Definitionen af et kolonihaveområde fremgår af lovens § 2:
”§ 2. Ved et kolonihaveområde
forstås et areal, der omfatter mindst 5 havelodder og
eventuelt et fællesareal, på betingelse af,
1. at arealet ligger i byzone eller landzone,
2. at havelodderne i området gennemsnitligt ikke er større end 400 m2,
3. at der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og
eventuelt til dag- og natophold,
4. at bebyggelsen i området ikke anvendes til helårsbeboelse, og
5.
at området ikke er en del af et friareal, der hører til en boligbebyggelse.”
Forbuddet mod helårsbeboelse
Kolonihaveloven indeholder ikke et offentligretligt forbud mod helårsbeboelse.
Derimod fremgår det af definitionen af et kolonihaveområde, at det er en betingelse
for at være et kolonihaveområde, at området ikke anvendes til helårsbeboelse.
Det er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslag til lov om kolonihaver fremsat
den 28. marts 2001 af miljø- og energiministeren, at kolonihavebebyggelser ikke må
anvendes til helårsbeboelse:
”Det vil sige, at bebyggelsen ikke lovligt må være bopæl for nogen i vinterhalvåret,
men bestemmelserne om, i hvilket omfang bebyggelsen må anvendes, vil i øvrigt
kunne variere i praksis.
Hvad der må bebygges, og hvordan bebyggelsen må anvendes, vil typisk være fastsat af
en offentlig myndighed i en lokalplan eller byplanvedtægt, i en landzonetilladelse eller
en dispensation fra byggeloven. Men bestemmelserne kan også være indeholdt i en
privatretlig servitut og i aftalen om udlejning af arealet.
Når anvendelsesbestemmelserne for et nyt kolonihaveområde skal fastsættes i en
lokalplan, kan det bestemmes, at bebyggelsen ikke må anvendes til beboelse i vinteren,
heller ikke til kortvarige ferieophold. Det kan gøre det lettere at håndhæve forbuddet
mod helårsbeboelse. De nye haveområder, der etableres, vil normalt blive udlagt i en
lokalplan.”
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om et notat, hvori der redegøres nærmere for den gældende lovgivning vedrørende kolonihaver m.v., til indenrigs- og boligministeren
2371288_0002.png
Forbuddet mod helårsbeboelse i et konkret kolonihaveområde kan altså have sit
retlige grundlag i forskellige typer af dokumenter, fx en aftale om udlejning af et
kolonihaveområde.
I aftalerne kan det fx specificeres, at området ikke må anvendes til overnatning i visse
perioder fx fra 1. november til 1. april. Sommetider er det tilføjet, at man dog i den
nævnte periode må overnatte i weekender og ferier.
Kolonihaveloven indeholder ikke påbuds- eller strafhjemler til, at kommunen efter
denne lov kan håndhæve forbuddet mod helårsbeboelse.
Kolonihaveloven virker som udgangspunkt uafhængigt af CPR-loven. For så vidt angår
en bopælsregistrering i et kolonihavehus efter CPR-lovens regler kan registreringen
være en omstændighed, der indgår, når kolonihaveforeningen eller kommunen
vurderer, om der i et konkret tilfælde er tale om helårsbeboelse i et kolonihaveområde
i strid med fx en lejekontrakt eller en lokalplan.
CPR-loven
For så vidt angår bopælsregistrering i CPR kan det oplyses, at hovedformålet med
kommunernes registrering af en persons adresse i CPR er at sikre, at enhver
folkeregistreres (bopælsregistreres) på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor
eller opholder sig, jf. § 1, nr. 3, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020. At det pågældende sted eventuelt
ikke er et sted, hvor det er lovligt at bo - i vinterhalvåret eller overhovedet - er som
udgangspunkt uden betydning for registreringen, hvis personen rent faktisk bor der.
Der tages således efter CPR-loven ikke hensyn til de retsvirkninger, som anden
lovgivning tillægger registreringen af en persons bopæl i CPR. Bopælen er efter CPR-
lovens § 6, stk. 1, det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er
midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og
hvor man har sine ejendele, dvs. der, hvor man har sit hjem. Om stedet efter
almindelig sprogbrug kan kaldes en bolig, er uden betydning, hvis en person benytter
stedet som sit hjem.
Sommerhuse, erhvervslejemål, hotelværelser og kolonihavehuse, der anvendes som et
hjem, kan således danne grundlag for bopælsregistrering efter lovens § 6, stk. 1.
Campingvogne, både og lignende bevægelige boliger kan ligeledes danne grundlag for
registrering, jf. CPR-lovens § 9. Hvis en person anvender flere boliger, skal det ud fra
vedkommendes tilknytning til boligerne vurderes, i hvilken af boligerne den
pågældende skal registreres, jf. CPR-lovens § 7. I situationer, hvor en person anvender
både en lovlig helårsbolig og en bolig, hvor det ikke er lovligt at bo hele året, følger det
af CPR-lovens § 7, stk. 1, at den lovlige bolig altid går forud for den ulovlige.
Efter CPR-lovens § 11, stk.1, kan indenrigs- og boligministeren fastsætte regler om
kommunalbestyrelsernes orientering af tilflyttere på særlige adresser. Der er i § 6 i
bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering fastsat nærmere
regler for kommunernes behandling af anmeldelse af flytning til en
sommerhusadresse. Der er ikke fastsat regler for behandling af anmeldelse af flytning
til en kolonihave.
2