Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2663
Doknr.
400574
Dato
13-04-2021
Sv ar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 17. marts 2021.
Spørgsmål nr. 149:
”Mener
ministeren, at arkitekturen lider skade, når gamle huse med gesimser skal
hav e by gget 40 cm ekstra v æg op, når de skal hav e skiftet tag for at lev e op
energikravene?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Plansty relsen, der oplyser følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”By gningsreglementets energikrav følger af EU-regler
og er en implementering af
direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Ifølge direktivet er Danmark
forpligtet til at stille krav om gennemførelse af rentable energibesparelser, når
by gninger renoveres. By gningsdirektivet giv er ligeledes mulighed for at undtage
by gninger, når bygninger er officielt beskyttet på grund af arkitektonisk eller historisk
v ærdi. Derfor er fredede og bevaringsværdige bygninger undtaget fra krav ene i
by gningsreglementet, hvis efterlevelsen af krav ene er i strid med bevaringsværdierne.
Specifikt for tagrenoveringer v il de fleste rejste tage med gesimser v ære tage med
spær. I så fald følger det af by gningsreglementet, at det indledningsvist skal
undersøges, om efterisolering i spærhøjden er rentabel. Hv is det er rentabelt, skal
efterisolering gennemføres. Derefter undersøges det, om det er rentabelt at hæv e
tagbeklædningen y derligere gennem for eksempel påforinger af de eksisterende spær
for at efterisolere. I den sammenhæng medregner man de ekstra udgifter, der er
forbundet med at hæv e taget på den rigtige måde. Det bety der, at hv is taget skal hæves
med 40 cm, som der bliv er næv nt i spørgsmålet, kan udgifterne til at by gge gesimsen
op til den ny e taghøjde medregnes. Dermed kan det sikres, at husets arkitektur ikke
lider skade.
Bolig- og Plansty relsen v urderer, at det som oftest ikke v il v ære rentabelt at hæve taget
i situationer, hvor der skal by gges en ny gesims op. I disse tilfælde v il det alene v ære
efterisolering i spærhøjden, der v il v ære krav om, hvilket ikke ændrer bygningens
arkitektur.
Der er desuden indført renoveringsklasser i by gningsreglementets energikrav, som
kan beny ttes af de by gherrer, der gerne v il have en mere fleksibel tilgang til energi-
krav ene. De kan for eksempel benyttes, hvis der er ønske om at bev are en bygningsdel
af hensy n til arkitekturen. Det kunne for eksempel v ære, at det ønskes at undgå at
hæv e et tag. Hv is renoveringsklassen kan opfy ldes på en anden v is end v ed at hæv e
taget, v il det ligeledes opfylde kravene i by gningsreglementet.