Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2499
Dato
30-03-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) stillet den 10. marts 2021.
Spørgsmål nr. 139:
”Vil ministeren kommentere redegørelsen ”Altanprojekter –
Redegørelse for udgifter
til byggesagsbehandling” af 19. februar 2021 fra Søren Højbjerg Madsen, SH01 ApS, jf.
BOU alm. del
–
bilag 81, og de konkrete eksempler på byggesager indeholdt i redegø-
relsen, og endvidere hvad disse eksempler viser for så vidt angår udfordringer med det
nuværende BR18?”
Svar:
Som boligminister kan jeg ikke gå ind i de konkrete byggesager i redegørelsen.
Men jeg kan oplyse, at hvorvidt, der skal en certificeret rådgiver ind over et byggepro-
jekt, afhænger af, hvor komplekst byggeriet er og konsekvenserne af et muligt svigt af
konstruktionerne. Når der skal benyttes en certificeret statiker, skyldes det, at det kan
få alvorlige konsekvenser, hvis sikkerheden ikke er i orden, og altanen i værste fald
kollapser.
Der er med BR18 og certificeringsordningen ikke ændret på sikkerhedsniveauet i for-
hold til tidligere bygningsreglementer, men der bliver gennemført den nødvendige
dokumentation og kontrol af sikkerhedsniveauet. BR18 og certificeringsordningen har
dermed medført, at efterlevelsen af de eksisterende krav formentlig er bedre, hvilket i
min optik er positivt.
BR18 og certificeringsordningen har været en stor forandring for hele byggebranchen,
bygherrer og kommuner, hvor særligt rådgivere og kommuner skal vænne sig til de
nye roller. Derudover er der stadig en efterspørgsel efter certificerede rådgivere - og
især certificerede statikere, der f.eks. kan dokumentere eller kontrollere opsætningen
af altaner. Begge forhold kan være med til at påvirke priserne på den ydelse, som den
certificerede rådgiver udfører.
I takt med, at viden om og erfaring med certificeringsordningen øges, og flere rådgive-
re certificeres, er det min forventning, at prisen vil blive et naturligt konkurrencepa-
rameter mellem rådgiverne, som det er tilfældet med andre rådgivningsydelser.
Der er ingen tvivl om, at der har været nogle startvanskeligheder ved BR18 og certifi-
ceringsordningen. Derfor er der siden ordningens indførelse løbende foretaget en eva-
luering og justering af reglerne, så der ikke sættes unødigt høje krav til sikkerhedsni-
veauet i byggeriet. Det er en løbende proces, der handler om at optimere ordningen
uden at gå på kompromis med sikkerheden.