Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2451
Doknr.
400338
Dato
06-04-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Charlot-
te Broman Mølbæk (SF) og Kathrine Olldag (RV) stillet den 9. marts 2021.
Spørgsmål nr. 134:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke konkrete rapporterede fejl i registreringen af kode-
4 forholdene, der gav anledning til, at Finansieringsudvalget i sin rapport konkludere-
de, at der kan være en risiko i forhold til påvirkeligheden og kvaliteten af oplysninger
om betalingskommune?”
Svar:
Oplysningen om betalingskommuneforhold i CPR blev indført alene med det formål at
indgå i grundlaget for beregning af den kommunale udligning, og oplysningen var
direkte baseret på kommunale indberetninger.
Af Finansieringsudvalgets afrapportering om arbejdet med kommunernes registrerin-
ger fremgår det bl.a., at der i systemet har været en række uhensigtsmæssige mulighe-
der ift. ajourføring af bl.a. borgeres betalingskommuneforhold. Dette har kunnet på-
virke udligningsbeløbene via folketallet og befolkningstilbagegangskriteriet for de
kommuner, der har befolkningstilbagegang. I forhold til udligningen var incitamen-
terne ikke entydige. For de fleste kommuner ville det have en positiv virkning at øge
betalingskommunefolketallet, men for kommuner med befolkningstilbagegang kunne
virkningen være modsatrettet, og selv små ændringer i betalingskommunefolketallet
kunne have stor betydning for kommuner med befolkningstilbagegang.
Det skal understreges, at Finansieringsudvalgets arbejde ikke havde til formål at ud-
pege bestemte kommuner. Det er således heller ikke søgt at påvise, hvorvidt ændringer
i registreringerne er sket for at påvirke grundlaget for udligning. Men det er konstate-
ret, at kommunerne har haft en mulighed for at påvirke grundlaget, hvilket i sig selv er
uhensigtsmæssigt, når oplysningerne indberettes alene til brug for beregning af udlig-
ning, og ministeriet ikke har andre oplysninger at sammenligne med som led i en kon-
trol.
Konklusionerne fra udvalgets arbejde har ligget til grund for ændringer i udligningssy-
stemet med henblik på et mere robust grundlag for det nye udligningssystem.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek