Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2366637_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-2451
Doknr.
400338
Dato
06-04-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og ikkemedlem af udvalget (MFU)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Kathrine Olldag (RV) stillet den 9. marts 2021.
Spørgsmål nr. 131:
”Vil
ministeren på baggrund af Dataproces’ kritik af datagrundlaget for ministeriets
analyse af udligningsreformens betydning for de kommunale incitamenter, jf. BOU
alm. del
–
bilag 76, redegøre for, om ministeren mener, det giver et retvisende billede
af de kommunale incitamenter, når ministeriets analyse datamæssigt tager
udgangspunkt i de to velfærdspolitiske analyser Kommunal variation på
anbringelsesområdet og Brug af botilbud i andre kommuner. Og hvorfor/hvorfor ikke
ministeren eventuelt mener, at datagrundlaget giver et retvisende billede?”
Svar:
Der har i forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen været en politisk
bekymring for, om udligningssystemet og reformen i særdeleshed betyder, at en
kommune har tilskyndelse til ikke at visitere en borger til en indsats uden for
kommunen, og at det eventuelt kan bidrage til en afspecialisering.
Der er på den baggrund igangsat en analyse af betalingsforpligtigelse og kommunale
incitamenter ved visitation til indsatser.
Analysen skal belyse den samlede økonomiske konsekvens, der er for kommuner ved
at visitere borgere i tilbud uden for kommunegrænsen, herunder bl.a. virkningerne
gennem den kommunale udligning.
Der er ultimo november 2020 oversendt en kort status for analysearbejdet, hvor der
overordnet er beskrevet bl.a. metode og datagrundlag. Dataproces har kommenteret
arbejdet ud fra denne status og i den forbindelse udtrykt bekymring for, om alle
relevante grupper indgår i analysen.
Som det vil fremgå af den endelige afrapportering, er der i analysens beregninger taget
udgangspunkt i oplysninger vedr. indsatser, hvor kommunerne foretager en
selvstændig beslutning om visitation af den konkrete borger til indsatsen. Disse er
beskrevet nedenfor.
Der er således også indsatser, som der ikke er indhentet oplysninger om til
beregningerne, herunder fx ophold på kvindekrisecentre samt forsorgshjem og
herberger,
jf. Servicelovens §§ 109 og 110.
Det skyldes, at der for disse indsatser
gælder et selvmøderprincip, som indebærer, at borgeren kan få plads ved direkte
henvendelse til det enkelte botilbud. Denne type af ophold kræver altså ikke
kommunal visitation.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 133: MFU spm., hvilke andre indsatser end botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105 foruden anbringelser af børn og unge i døgninstitution og plejefamilier, som bliver berørt af de ændrede kommunale incitamenter m.v., til indenrigs- og boligministeren
2366637_0002.png
Plejehjemsboliger til ældre er inddraget i analysens afdækning af det
mellemkommunale område, men indgår ikke direkte i grundlaget for analysens
beregninger. Den rejste bekymring omkring hensyn til en eventuel afspecialisering er
ikke den samme her som på det specialiserede socialområde. Det skal også ses i
sammenhæng med de retssikrede muligheder for under nærmere fastsatte betingelser
at søge plejehjem/plejebolig i en anden kommune.
I analysens beregninger er der taget udgangspunkt i oplysninger vedr. indsatser på
voksenområdet til botilbud efter
servicelovens §§ 107
og
108
samt botilbudslignede
tilbud efter
almenboliglovens § 105.
I disse oplysninger indgår ældre borgere i det
omfang, de modtager disse indsatser.
Tilsvarende er der på børneområdet inddraget oplysninger vedr. anbringelser i fx
plejefamilier eller døgninstitution mv.
Oplysningerne i relation til borgere med disse indsatser består af to datasæt på
individniveau fra Danmarks Statistik, hvor der til hvert individ er koblet forskellige
beskrivende variable mv. til brug for analysen. Når der i den oversendte status er
fremhævet to tidligere analyser fra det tidligere Social- og Indenrigsministerium, er
det fordi, de har dannet udgangspunkt for den nærmere identifikation af de individer,
som er medtaget i datasættet. Det er vurderet, at der med dette datasæt er mulighed
for at få et dækkende og nuanceret billede af målgruppernes karakteristika og
betydning i udligningssystemet.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2