Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2366602_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-2451
Doknr.
400338
Dato
06-04-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Char-
lotte Broman Mølbæk (SF) og Kathrine Olldag (RV) stillet den 9. marts 2021.
Spørgsmål nr. 131:
”Vil
ministeren på baggrund af Dataproces’ kritik af datagrundlaget for ministeriets
analyse af udligningsreformens betydning for de kommunale incitamenter, jf. BOU
alm. del
bilag 76, redegøre for, om ministeren mener, det giver et retvisende billede
af de kommunale incitamenter, når ministeriets analyse datamæssigt tager udgangs-
punkt i de to velfærdspolitiske analyser Kommunal variation på anbringelsesområdet
og Brug af botilbud i andre kommuner. Og hvorfor/hvorfor ikke ministeren eventuelt
mener, at datagrundlaget giver et retvisende billede?”
Svar:
Der har i forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen været en politisk bekym-
ring for, om udligningssystemet og reformen i særdeleshed betyder, at en kommune
har tilskyndelse til ikke at visitere en borger til en indsats uden for kommunen, og at
det eventuelt kan bidrage til en afspecialisering.
Der er på den baggrund igangsat en analyse af betalingsforpligtigelse og kommunale
incitamenter ved visitation til indsatser.
Analysen skal belyse den samlede økonomiske konsekvens, der er for kommuner ved
at visitere borgere i tilbud uden for kommunegrænsen, herunder bl.a. virkningerne
gennem den kommunale udligning.
Der er ultimo november 2020 oversendt en kort status for analysearbejdet, hvor der
overordnet er beskrevet bl.a. metode og datagrundlag. Dataproces har kommenteret
arbejdet ud fra denne status og i den forbindelse udtrykt bekymring for, om alle rele-
vante grupper indgår i analysen.
Som det vil fremgå af den endelige afrapportering, er der i analysens beregninger taget
udgangspunkt i oplysninger vedr. indsatser, hvor kommunerne foretager en selvstæn-
dig beslutning om visitation af den konkrete borger til indsatsen. Disse er beskrevet
nedenfor.
Der er således også indsatser, som der ikke er indhentet oplysninger om til beregnin-
gerne, herunder fx ophold på kvindekrisecentre samt forsorgshjem og herberger,
jf.
Servicelovens §§ 109 og 110.
Det skyldes, at der for disse indsatser gælder et selvmø-
derprincip, som indebærer, at borgeren kan få plads ved direkte henvendelse til det
enkelte botilbud. Denne type af ophold kræver altså ikke kommunal visitation.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm., om det giver et retvisende billede af de kommunale incitamenter, når ministeriets analyse datamæssigt tager udgangspunkt i de to velfærdspolitiske analyser Kommunal variation på anbringelsesområdet og Brug af botilbud i andre kommuner m.v., til indenrigs- og boligministeren
2366602_0002.png
Plejehjemsboliger til ældre er inddraget i analysens afdækning af det mellemkommu-
nale område, men indgår ikke direkte i grundlaget for analysens beregninger. Den rej-
ste bekymring omkring hensyn til en eventuel afspecialisering er ikke den samme her
som på det specialiserede socialområde. Det skal også ses i sammenhæng med de rets-
sikrede muligheder for under nærmere fastsatte betingelser at søge plejehjem/plejebo-
lig i en anden kommune.
I analysens beregninger er der taget udgangspunkt i oplysninger vedr. indsatser på
voksenområdet til botilbud efter
servicelovens §§ 107
og
108
samt botilbudslignede til-
bud efter
almenboliglovens § 105.
I disse oplysninger indgår ældre borgere i det om-
fang, de modtager disse indsatser.
Tilsvarende er der på børneområdet inddraget oplysninger vedr. anbringelser i fx ple-
jefamilier eller døgninstitution mv.
Oplysningerne i relation til borgere med disse indsatser består af to datasæt på indi-
vidniveau fra Danmarks Statistik, hvor der til hvert individ er koblet forskellige beskri-
vende variable mv. til brug for analysen. Når der i den oversendte status er fremhævet
to tidligere analyser fra det tidligere Social- og Indenrigsministerium, er det fordi, de
har dannet udgangspunkt for den nærmere identifikation af de individer, som er med-
taget i datasættet. Det er vurderet, at der med dette datasæt er mulighed for at få et
dækkende og nuanceret billede af målgruppernes karakteristika og betydning i udlig-
ningssystemet.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2