Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2364239_0001.png
NOTAT
Bilag til svar på BOU 123: Samspillet mellem
regler om overførselsindkomster og valg til
politiske hverv
12. marts 2021
J.nr. 2021 - 2500
Dette notat beskriver samspillet mellem reglerne om ressourceforløb, revalidering,
fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse), førtidspension samt seniorpension
og varetagelsen af politiske hverv.
Fleksjob
Personer er visiteret til fleksjobordningen på grund af en væsentlig og varigt nedsat
arbejdsevne, og de modtager derfor
–
som supplement til lønnen i fleksjobbet - et
fleksløntilskud som kompensation for den nedsatte arbejdsevne.
Kommunen har pligt til at sikre, at offentlige ydelser udbetales på et korrekt grund-
lag. Kommunen skal derfor som en del af sagsbehandlingen løbende vurdere, om
arbejdsevnen fortsat er varigt og væsentligt nedsat, ligesom det er kommunens an-
svar at sikre, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet.
Hvis kommunalbestyrelsesarbejdet vurderes at antage et omfang, som demonstrerer
en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for fleksjobbevillingen,
skal kommunen vurdere, om personen fortsat skal være omfattet af ordningen. Et
klart eksempel herpå kan være, hvis en person i fleksjob kan varetage et job som
borgmester eller regionsrådsformand.
En vurdering af, om kommunalbestyrelsesarbejdet antager et omfang, som væsent-
ligt overstiger den arbejdsevne, der lå til grund for fleksjobbevillingen, skal baseres
på et konkret skøn af den enkelte persons situation, herunder hvilke skånehensyn
han eller hun har.
Ressourceforløb
Det er en forudsætning for at blive visiteret til et ressourceforløb, at personen har
komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik og som
kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og sociale og sundhedsmæs-
sige indsatser.
Personen skal endvidere have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, have
deltaget i tilbud uden at dette har øget tilknytningen til arbejdsmarkedet og kommu-
nen skal vurdere, at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kan
fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Ressourceforløb er relevant, når der er et
udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm., om et notat, der beskriver samspillet mellem reglerne om forskellige overførselsindkomster m.v., til beskæftigelsesministeren
En person, der deltager i ressourceforløb, har pligt til aktivt at deltage i den indivi-
duelt tilrettelagte indsats i ressourceforløb. Det betyder, at personen fx skal deltage
i tilbud, møde til jobsamtaler og rådighedsvurderinger og som udgangspunkt selv
booke samtaler inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis personen ikke gør
det, og den pågældende ikke har en rimelig grund, skal kommunen træffe afgørelse
om, at personen skal have en sanktion.
Da kommunalbestyrelses- og regionsrådsarbejde ofte foregår om aftenen, vil en per-
son i ressourceforløb kunne deltage i arbejdet, men vil samtidigt skulle opfylde sin
rådighedsforpligtelse,
jf. ovenstående.
Kommunen har pligt til at sikre, at offentlige ydelser udbetales på et korrekt grund-
lag. Kommunen skal derfor som en del af sagsbehandlingen løbende vurdere, om
betingelserne for at være visiteret til et ressourceforløb fortsat er opfyldt.
Hvis kommunalbestyrelsesarbejdet vurderes at antage et omfang, som demonstrerer
en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for visiteringen til res-
sourceforløbet, skal kommunen vurdere, om personen fortsat skal være omfattet af
ordningen. Et klart eksempel herpå kan være, hvis en person i ressourceforløb kan
varetage et job som borgmester eller regionsrådsformand.
En vurdering af, om kommunalbestyrelsesarbejdet antager et omfang, som væsent-
ligt overstiger de hensyn, som lå til grund for visitationen til ressourceforløb, skal
baseres på et konkret skøn af den enkelte persons situation.
Revalidering
Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp til personer
med begrænsninger i arbejdsevnen, der har behov for omskoling og opkvalificering
for at kunne forsørge sig selv og sin familie.
For at kunne få revalidering er det en forudsætning, at man har begrænsninger i ar-
bejdsevnen, og at der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe en med at få tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med personen således, at ind-
satsen er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til perso-
nens ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Personer i et revalideringsforløb er undtaget fra kravet om at stå til rådighed. Det er
dog en betingelse for at modtage økonomisk hjælp under revalideringsforløbet, at
revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som frem-
går af Min Plan.
Da kommunalbestyrelses- og regionsrådsarbejde ofte foregår om aftenen vil en per-
son i et revalideringsforløb kunne deltage i arbejdet, men vil samtidig skulle følge
revalideringsforløbet efter Min Plan,
jf. ovenstående.
2
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm., om et notat, der beskriver samspillet mellem reglerne om forskellige overførselsindkomster m.v., til beskæftigelsesministeren
Kommunen har pligt til at sikre, at offentlige ydelser udbetales på et korrekt grund-
lag. Kommunen skal derfor som en del af sagsbehandlingen løbende vurdere, om
arbejdsevnen fortsat er varigt og væsentligt nedsat.
Hvis kommunalbestyrelsesarbejdet vurderes at antage et omfang, som demonstrerer
en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for revalideringen, skal
kommunen vurdere, om personen fortsat skal være omfattet af ordningen. Et klart
eksempel herpå kan være, hvis en person, som er på revalidering, kan varetage et job
som borgmester eller regionsrådsformand.
En vurdering af, om kommunalbestyrelsesarbejdet antager et omfang, som væsent-
ligt overstiger den arbejdsevne, der lå til grund for visitationen, skal baseres på et
konkret skøn af den enkelte persons situation, herunder hvilke skånehensyn han eller
hun har.
Ledighedsydelse
Personer, som modtager ledighedsydelse, er visiteret til fleksjobordningen på grund
af en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne.
Personer, der modtager ledighedsydelse, skal stå til rådighed for fleksjob og skal
endvidere være aktivt jobsøgende, lægge cv på Jobnet, deltage i samtaler med job-
centeret, deltage i tilbud og selv booke samtaler inden for den frist, som jobcenteret
har givet. Hvis personen ikke gør det, og den pågældende ikke har en rimelig grund,
skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion.
Da kommunalbestyrelses- og regionsrådsarbejde ofte foregår om aftenen, vil en per-
son, som modtager ledighedsydelse, kunne deltage i arbejdet, men vil samtidigt
skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse,
jf. ovenstående.
Kommunen har pligt til at sikre, at offentlige ydelser udbetales på et korrekt grund-
lag. Kommunen skal derfor som en del af sagsbehandlingen løbende vurdere, om
arbejdsevnen fortsat er varigt og væsentligt nedsat.
Hvis kommunalbestyrelsesarbejdet vurderes at antage et omfang, som demonstrerer
en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for fleksjobvisiteringen,
skal kommunen vurdere, om personen fortsat skal være omfattet af ordningen. Et
klart eksempel herpå kan være, hvis en person, som modtager ledighedsydelse, kan
varetage et job som borgmester eller regionsrådsformand.
En vurdering af, om kommunalbestyrelsesarbejdet antager et omfang, som væsent-
ligt overstiger den arbejdsevne, der lå til grund for fleksjobvisiteringen, skal baseres
på et konkret skøn af den enkelte persons situation, herunder hvilke skånehensyn han
eller hun har.
Førtidspension
Retten til førtidspension er betinget af en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, hvor
nedsættelsen har et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte
3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm., om et notat, der beskriver samspillet mellem reglerne om forskellige overførselsindkomster m.v., til beskæftigelsesministeren
efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil
være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Når der er tilkendt førtidspension, har kommunen pligt til løbende at holde sig ori-
enteret om, hvorvidt grundlaget for den tilkendte pension fortsat er til stede.
Hvis arbejdet i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vurderes at antage et om-
fang, som demonstrerer, at arbejdsevnen
–
mod forventning
–
har udviklet sig i et
omfang, som medfører, at modtageren vedvarende kan forsørge sig selv ved ind-
tægtsgivende arbejde, skal pensionen frakendes. Afgørelse om frakendelse beror på
en konkret vurdering.
Der er også mulighed for at gøre en førtidspension hvilende.
Seniorpension
Seniorpension er en tilbagetrækningsordning for personer, hvis arbejdsevne er varigt
nedsat til højest 15 timer om ugen i forhold til seneste job, som har højest seks år til
folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
på mellem 20-25 år.
Seniorpension kan ikke frakendes, men hvis modtagerens arbejde i kommunalbesty-
relsen eller i regionsrådet i en længere periode overstiger 15 timer om ugen og giver
en indtægt svarende til 218.712 kr. årligt, skal pensionen gøres hvilende, hvilket be-
tyder, at pensionsudbetalingen ophører i perioden.
Seniorpensionsenheden træffer afgørelse om tilkendelse og hvilende seniorpension.
4