Sagsnr.
2021-848
Dato
12. februar 2021
Håndakt til besvarelse af BOU-samrådsspørgsmål E og F
Vigtigste pointer
SF er som bekendt med i aftalerne om initiativer der modvirker
parallelsamfund.
Solbakken er ikke blevet omfattet af kravet om en udviklingsplan på grund af
tal, der ikke er aktuelle. De er omfattet, fordi de gennem en lang årrække har
haft dokumenterede udfordringer med bl.a. kriminalitet.
Fristen for indlevering af ansøgning om dispensation fra nedbringelseskravet
(den generelle adgang) var d. 1. februar 2021, hvorfor det ikke længere er
muligt at søge efter denne bestemmelse. Solbakken i Odense overskrider
kriminalitetskriteriet og kan derfor ikke komme i betragtning til den særlige
dispensation for små områder.
Tallene er ikke forældede
–
ministeriet bruger altid de nyeste tal fra Danmarks
Statistik. Tallene trækkes d. 31. december året før udgivelse, men bliver først
tilgængelige for ministeriet i løbet af efteråret, da data skal bearbejdes og
kvalitetssikres i Danmarks Statistik.
De to-årige gennemsnit for beskæftigelse og dømte er med til at sikre, at
listerne ikke bliver udtryk for pludselige udsving. Dette er bestemt ikke blevet
mindre relevant oven på coronakrisen.
Vi kender endnu ikke det fulde omfang af coronakrisens indvirkning på
beskæftigelsesgraden. Vi befinder os stadig i en pandemi, og det er for tidligt
at sige, hvor længe det vil stå på og hvordan det vil påvirke
samfundsøkonomien. Derfor vil eventuelle ændringer på nuværende tidspunkt
være som at famle i tågen.
De foreløbige analyser, som er behæftet med en vis usikkerhed, indikerer dog,
at der generelt vil være en negativ udvikling i beskæftigelsesgraden i de store
almene boligområder i 2020. De viser imidlertid også, at niveauet næppe vil
blive lavere end i 2018.
Faktisk viser analyserne, at der i de udsatte boligområder i 2020 formentligt
fortsat vil være tale om en højere beskæftigelsesgrad, end det var tilfældet i
2018.
Den grønne boligaftale er en vigtig og god aftale, som skal være med til at sikre
jobmarkedet ovenpå coronakrisen. Men den skal ikke stå i vejen for den