BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 116: MFU spm. om kommenter til artiklen Ekspert i forvaltningsret: Sag om vej gennem ådal får mine alarmklokker til at ringe bragt på Stiften.dk (Århus Stiftstidende) d. 23/1-21 m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2021 - 2110

Doknr.

394849

Dato

05-03-2021

Svar på spørgsmål fra Marcus Knuth (KF) stillet den 24. februar 2021.

Spørgsmål nr. 116:

”Vil

ministeren

kommentere artiklen ”Ekspert i forvaltningsret: Sag om vej gennem

ådal får mine alarmklokker til at ringe” bragt på Stiften.dk (Århus Stiftstidende) den

23. januar 2021, og mener ministeren, at Horsens Kommune

–

som følge af rollen som

sælger af byggejord og anlægsmyndighed med hensyn til en kommunal omfartsvej

–

habil til at træffe afgørelse som VVM-myndighed, jf. VVM-lovens § 40?

Se: https://hsfo.dk/artikel/ekspert-i-forvaltningsret-sag-om-vej-gennem-ådal-får-

mine-alarmklokker-til-at-ringe.”

Svar:

Jeg lægger til grund, at der spørges til, hvorvidt kommunen - uden at blive inhabil -

kan varetage flere roller i form af at være sælger af erhvervsjord, anlægsmyndighed af

omfartsvejen og VVM-myndighed.

Jeg kan ikke udtale mig om retlige spørgsmål vedrørende den konkrete sag. Jeg ville

ellers risikere at gøre mig inhabil for det tilfælde, at det kommunale og regionale tilsyn

var kompetent, og ministeriet som overordnet tilsynsmyndighed skulle behandle sa-

gen, jf. nedenfor.

Jeg kan generelt oplyse, at det kommunale og regionale tilsyn varetages af Ankesty-

relsen med Indenrigs- og Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Tilsynet fører tilsyn med, om en kommune eller en region har overholdt lovgivning,

der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes

styrelse.

Tilsynet kan ikke tage stilling til, om en kommune eller en region har handlet rimeligt

eller hensigtsmæssigt. Det samme gælder spørgsmål om overholdelse af god forvalt-

ningskik.

Det kommunale og regionale tilsyn fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller

tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse.

Jeg kan endvidere generelt oplyse, at det antages, at myndigheder som sådan kan

være inhabile. I dette tilfælde foreligger en såkaldt myndighedsinhabilitet. Det gælder

også for kommuner.

Reglerne om inhabilitet for myndigheder beror på uskrevne retsgrundsætninger. De

uskrevne retsgrundsætninger tager udgangspunkt i forvaltningslovens regler om per-

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 116: MFU spm. om kommenter til artiklen Ekspert i forvaltningsret: Sag om vej gennem ådal får mine alarmklokker til at ringe bragt på Stiften.dk (Århus Stiftstidende) d. 23/1-21 m.v., til indenrigs- og boligministeren

sonlig inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, og den praksis, der har udviklet sig på

området.

Myndighedsinhabilitet vil f.eks. kunne opstå, hvis en kommune har en særlig interes-

se, herunder økonomisk, i sagens udfald, eller hvis en kommune har nær tilknytning

til et selskab, en forening eller en anden juridisk person, der har en særlig interesse i

sagens udfald.

De almindelige retsgrundsætninger om myndighedsinhabilitet viger, i det omfang

andet følger af lovgivningen.

Spørgsmål om eventuel myndighedsinhabilitet vil skulle vurderes på baggrund af den

relevante lovgivning på området, hvor det kan være forudsat, at en kommune uanset

en mulig dobbeltrolle skal træffe afgørelse.

Indenrigs- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

Miljøministeriet, som har oplyst følgende:

”Lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) §

40, stk. 1, fastsætter generelt, at en myndighed, der både er bygherre og myndighed for

et ansøgt projekt omfattet af denne lov, skal varetage sine opgaver og beføjelser på

objektiv vis. Efter § 40, stk. 3, må en myndighed, der er bygherre for et projekt omfat-

tet af loven, ikke behandle ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, med-

mindre der inden for myndigheden er sikret en passende adskillelse mellem uforeneli-

ge funktioner i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver og beføjelser.

Til nærmere afklaring af, hvorledes inhabiliteten håndteres inden for myndigheden i

de konkrete tilfælde er der i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og program-

mer og af konkrete projekter (VVM) § 15, stk. 2, fastsat, at myndighedsinhabilitet først

søges løst ved substitution, hvorved forstås, at en sideordnet eller overordnet myndig-

hed overtager sagen fra den inhabilitetsramte myndighed.

Hvis substitution ikke er mulig, skal der foretages en passende adskillelse af uforeneli-

ge funktioner, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 3. Det medfører, at den inhabilitetsramte

myndighed under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten i projektet efter loven

som minimum skal sikre, at de medarbejdere og chefer, der behandler ansøgning og

træffer afgørelse på vegne af VVM-myndigheden ikke er de samme som dem, der an-

søger om det konkrete projekt.

Endelig fastslås det i bekendtgørelsens § 15, stk. 4, at årsagen til myndighedsinhabili-

tet og den konkrete håndtering heraf skal noteres på sagen og fremgå af afgørelsen.

Myndighedens screeningsafgørelse efter lov om miljøvurdering af planer og program-

mer og af konkrete projekter (VVM) § 21 kan påklages, for så vidt angår retlige

spørgsmål. Myndighedens afgørelse om tilladelse efter lovens § 25 kan påklages i fuldt

omfang. Såfremt afgørelsen om tilladelse efter lovens § 25 er erstattet af afgørelse efter

anden lovgivning, kan afgørelsen påklages efter reglerne i den lovgivning, som afgørel-

sen meddeles i henhold til.

Klage over afgørelser efter lovens § 21 eller § 25 indgives til Miljø- og Fødevareklage-

nævnet, jf. lovens § 49, der også behandler formalitetsmangler ved myndighedens

behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere behandlet klager om inhabi-

litet i forbindelse med afgørelser om screening og afgørelse om tilladelse (VVM).”

Jeg kan supplerende oplyse, at i det omfang Miljø- og Fødevareklagenævnet kan

behandle den pågældende sag, vil det kommunale og regionale tilsyn ikke være kom-

petent til at behandle sagen.

Bolig- og Planstyrelsen har endvidere oplyst følgende om det kommuneplantillæg,

der er omhandlet i spørgsmålet:

”Bolig-

og Planstyrelsen har den 28. januar 2021 modtaget forslag til kommuneplantil-

læg 2017-33, Erhverv, Mossvej, Horsens Vest, i offentlig høring.

Indenrigs- og boligministeren (tidligere erhvervsministeren) fremsætter jf. planlovens

§ 29, stk. 1, indsigelse mod forslag, hvis det er i strid med en række nationale interes-

ser. Indsigelsen sker samlet på statens vegne. Miljøministeriet varetager de nationale

interesser for bl.a. natur, miljø og landskabelige interesser. Miljøministeriet anmoder

indenrigs- og boligministeren om at fremsætte indsigelse, hvis planforslaget strider

mod de nationale interesser, som Miljøministeriet varetager.

Bolig- og Planstyrelsen er oplyst om, at Miljøstyrelsen er i dialog med kommunen om

planforslaget. Der er høringsfrist den 25. marts 2021. En eventuel indsigelse skal

fremsættes inden denne frist.

”

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek